Fedt mødested: Odense-kvarter har fået sin egen lounge
Skibhuskvarteret har fået et nyt loungeområde.
Her kan både børn og voksne i alle aldre kigge forbi, hvis de mangler et sted at hænge ud med vennerne eller hygge sig med en medbragt madkurv.
Loungen ligger ved Marienlystcentret og er blevet etableret i forbindelse med Velfærdens Fundament.
Det er borgerne selv, der har bestemt, hvordan det nye loungeområde skulle indrettes.
Sociale mødesteder var en af de ting, der fyldte meget i borgerinddragelsen – særligt blandt de unge i lokalområdet.
Med et tilskud på 670.000 kr. fra Velfærdens Fundament er der skabt et flot samlingssted ved Marienlystcentret, hvor alle kan mødes – unge, familier, foreninger og sportsfolk.
Området er delvist overdækket, handicapvenligt og klar til at blive brugt til både undervisning, aktiviteter og hyggeligt samvær,” skriver Odense Kommune på Facebook.