Fem hacks til bedre sprog

Skrevet af: Martin Jørgensen

Annonce

Sjusk rammer bundlinjen

Sjusk og fejl ser skidt ud i en tekst fra en hvilken som helst afsender. Men særligt, hvis afsender er en professionel virksomhed, kan dårligt sprog ramme bundlinjen.

Dårligt sprog forstyrrer læsningen mere, end man regner med, og nogle gange kan fx forkert kommatering ændre betydningen, så sproget bliver uklart og upræcist.

Derfor skal man altid lave grundig korrektur på sine tekster, inden man trykker på Send-knappen.

The beauty of simplicity

Overraskende mange mennesker gør sig umage med at lyde kloge, når de sætter sig ned for at skrive en tekst, fx en universitetsopgave, en rapport eller en tekst til en brochure. De gør en dyd ud af at skrive lange og snørklede sætninger med et ordforråd, ingen kender.

Det er en stor fejl.

Godt sprog er enkelt, punktum. Derfor skriv i korte sætninger og med et ordforråd, som din læser forstår. Det er faktisk sværere at skrive enkelt end at skrive tungt, for det enkle sprog kræver, at du overvejer dine ord og dine sætninger nøje. Det handler om at sige mest muligt med færrest mulige ord. Præcision er nøgleordet.

Undgå døde udsagnsord

Prøv at gøre din tekst levende. At skrive levende betyder ikke, at du skal kaste om dig med metaforer, værdiladede ord og farverige udtryk. Det gør sjældent sproget bedre.

Det, du skal gøre, er at bruge udsagnsord, der refererer til noget konkret – som signalerer handling og aktivitet. Derfor bør du undgå, at alle dine sætninger er bygget op omkring udsagnsord som være, blive, have og tilsvarende. Det gør sproget mindre aktivt.

Du skal også undgå passiver, der skjuler, hvem der gør noget. Så i stedet for at skrive Efter pausen ryddes op i lokalet skal du skrive I rydder op i lokalet efter pausen.

Husk din modtager

Du bør i et vist omfang tilpasse sproget i din tekst til den læser, du henvender dig til. Det giver næsten sig selv, men er alligevel ret svært.

Hvis din tekst handler om klimaforandringer, og din modtager er professor i samme, kan du naturligvis bruge et andet og mere videnskabeligt ordforråd, end hvis du skriver et læserbrev i lokalsprøjten om klimaforandringer.

Særligt for læserbrevet gælder, at du bør skrive i en enkel og ligefrem stil – undgå for alt i verden kancellisprog med lange og tunge sætninger, hvis din læser er lægmand.

Sæt en krog i læseren

Enhver tekst er i konkurrence om din læsers opmærksomhed. Derfor bør man overveje, hvordan man fanger læserens opmærksom og – nok så vigtigt – fastholder den.

Det er overskriften og eventuelle billeder, der skal skabe den første interesse. Så lav en overskrift, der siger en del, men ikke det hele. Du skal pirre læserens nysgerrighed og ”lokke” ham til at læse videre. Det gør du ved at tilbageholde lidt information – information, der kun kan fås ved at læse videre.

Brug mellemoverskrifter i brødteksten efter samme princip som overskriften. Skriv noget, læseren lægger mærke til, og som får ham til at læse videre.

Det kan også være en god idé at skrive læseren ind i teksten. Henvend dig direkte til læseren med retoriske spørgsmål eller ved at skrive ”du” og ”din”. Så føler man, at teksten taler personligt til en selv.