Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Heldig vinder i Odense: Fik den sidste julekalender og skrabede 2 millioner

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

En fast tradition blev en del sjovere for en kvinde fra Odense, der for et par uger siden skrabede sig til den helt store gevinst på sin Pakkejagt juleskrabekalender fra Quick.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Skrabekalenderne fra Quick er blevet en fast tradition hos en familie fra Odense.
“Jeg køber altid tre skrabekalendere til mig selv og mine store sønner.
De vælger en hver, og så tager jeg den, der bliver til overs.Det viste sig at være en god idé, for det var lige præcis den sidste kalender, der var gevinst på. Intet mindre end 2 millioner kroner.
“Jeg har før vundet 50 eller 100 kroner, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle vinde så mange penge,” siger vinderen, der har valgt at være anonym.
Pakkejagt er det julespil fra Quick, hvor du kan vinde den næsthøjeste gevinst, nemlig 2.000.000 skattefri kroner.
Jeg kunne jo læse bagpå, at der kun er en vinder af førstepræmien, så det gjorde jo bare det hele lidt mere uvirkeligt, fortæller den glade vinder.

Spændingen blev for uudholdelig

En undersøgelse fra Danske Spil viser, at 61 procent af dem, der køber en julekalender, skraber ét felt ad gangen op til jul, mens resten skraber felterne før tid.Den fynske vinder hører til den sidste kategori.
“Jeg har holdt mig godt i skindet i år, men den 10. december kunne jeg simpelthen ikke holde mig længere, så jeg skrabede resten af kalenderen, griner kvinden og fortsætter:
“Men da jeg så sad der og kunne se, at jeg havde vundet, begyndte jeg at ryste, og min mand spurgte, hvad der dog skete, og så sagde jeg: ”Jeg tror altså, vi har vundet to millioner”
.Gevinsten falder på et tørt sted hos familien, hvor vinderen efter en længere sygemelding har mistet sit job.
“Pengene kommer på et meget dejligt tidspunkt, men vi ved ikke rigtig, hvad pengene skal bruges på endnu. Vi skal nok ud at rejse alle sammen, når det bliver muligt igen.”
Vinderen har takket ja til at få besøg af en af Danske Spils millionærrådgivere, der giver en uvildig rådgivning i, hvordan de store vindere bedst kan forvalte millionerne.

Del artikel

Andre læser også