Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Film – kunst og musik: Pure Festival tilbyder Odense noget ekstra

Af Morten Hopballe
Von Du er et af de bands, du kan opleve til Pure Festival i weekenden (foto: Emil Andresen).
Von Du er et af de bands, du kan opleve til Pure Festival i weekenden (foto: Emil Andresen).

Hvis du interesserer dig for det spirende kulturmiljø i Odense, kan du roligt glæde dig til den kommende weekend. Her vil Pure Festival nemlig præsenterer byens vækstlag indenfor musik, film og kunst.

Festivalen foregår fredag og lørdag på spillestedet Kansas City, og her glæder man sig specielt over, at der er mere at komme efter end musikken, som normalt er Kansas Citys styrke.

“Jeg glæder mig helt vildt over, at det er lykkes os at sammenkoble flere kunstformer. Normalt er det jo musikken, vi fokuserer på her på Kansas City, men vi glæder os til at vise det odenseanske vækstlag indenfor både musik, kunst og film,” siger Jeanette Hardis, eventkoordinator hos Kansas City, og tilføjer:

“Vi kommer til at vise kortfilm i samarbejde med Odense Filmværksted, og sammen med Det Fynske Kunstakademi har vi lavet en kunsthal, hvor 5-6 kunstnere står og arbejder, mens de snakker med publikum.

Bands fra Tinderbox Band Battle

Det kommer forhåbentlig til at give en rigtig god interaktion, og jeg tror, der venter gæsterne nogle store oplevelser indenfor forskellige kunstformer. Jeg er i hvert fald selv meget spændt.”

På musikscenen er der også masser af odenseanske talentmasse at glæde sig til.

“Publikum kan glæde sig til at høre tre af de dygtigste bands fra musikskolerne i Odense, og så har vi hyret fire af de bands, der kom i finalen i Tinderbox Band Battle tidligere på året. Endelig kan publikum se frem til to af vores husorkestre, nemlig Von Dü og Red Warszawa,” siger Jeanette Hardis.

Vækstlaget elsker at skabe

De fire bands, der var med i Tinderbox Band Battle tidligere på året, og nu kan opleves på Pure Festival, er Fennec On Fire, San Rexus, Mawic og Summit.

“Vækstlaget har altid været – og vil altid være – det sted, hvor du finder den reneste form for udtryk. Her bliver arbejdet, produceret og udviklet, fordi man ikke kan lade være, og fordi man elsker at skabe.

Derfor håber jeg, at en masse odenseanere er nysgerrige på, hvad der rører sig i det odenseanske vækstlag, og kommer ud og får en ny oplevelse,” siger Jeanette Hardis.

Pure Festival foregår 16.–17. juni fra kl. 15-22, hvorefter der er afterparty begge dage. Dagsbilletter koster 50 kr., mens en billet til begge dage koster 70 kr. Der er gratis entré, når man har en billet til Tinderbox.

Del artikel

Andre læser også