Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Træk en gammel sweater på: Nu kan du låne en gratis fiskestang i Odense

Af Stine Kjølby Christensen

Corona har ikke ligefrem gjort det nemmere at få noget på krogen – men som man siger, så gør øvelse mester … og måske netop derfor burde du gribe chancen og tage imod det tilbud, vi nu vil fortælle dig om.

Fra d. 12. april 2021 blev det nemlig muligt at låne en gratis fiskestang og på den måde komme i gang med lystfiskeriet i Danmark.

Fiskestangen kan lånes hos Go Fishing på Dalumvej i Odense og sker i et samarbejde med over 30 butikker i Danmark.

Lån sættet i 14 dage

Konceptet består i at man kan låne et gratis stangsæt hos sin lokale grejforhandler mod et mindre depositum på kr. 300,-. Depositummet får man tilbage når man afleverer sættet igen.

Sættes kan lånes i 14 dage og det giver mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeriet, hurtigt og nemt.

Sættet består af en 7 fods Abu Garcia IMPACT-fiskestang med hjul, der er velegnet til fiskeri efter bl.a. aborre, hornfisk, sild, makrel og ørred. Du kan se en masse tips og teknikker til netop disse arter her på siden, under Fiskeguide.

Der medfølger ikke kroge, flåd, blink, endegrej osv. men det er grejbutikkerne selvfølgelig behjælpelige med og de vil gøre alt hvad de kan, for at man får en god oplevelse med den rette vejledning.

Butikkerne har også et godt kendskab til det lokale fiskeri, sæsonens muligheder samt det endegrej der passer til fiskeriet – hvilket er til stor hjælp når man starter ud i lystfiskeriet.

Du kan læse mere lige her.

Del artikel

Andre læser også