Fla uuu på Fyyyn: Hotel Odeon er tilbage

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Endelig! Nu kan du igen besøge byens bedste hotel i Odense.

Hotel Odeon er genåbnet og byder på helt unikke sommeroplevelser i byens mest charmerende og hyggelige kvarter.

Læser du anmeldelser inden, du booker dit hotel?

Så vil du meget hurtigt opdage, at Hotel Odeon rangerer som byens bedst anmeldte hotel på samtlige bookingsider.

Gæsterne er vilde med designhotellet og dets Instagram-venlige interiør, der byder på luksus til skarpe priser. Og netop nu har hotellet lanceret tre skønne sommerpakker, der inspirerer til oplevelser i hjertet af Odense.

Hotellet er nu genåbnet efter landets corona-nedlukning, og det betyder, at hotellet ikke kun er skønt – det er også sikkert.

“Vi har gjort meget for, at du som gæst føler dig tryg og i helt sikre, afsprittede hænder.

Sikkerhed er en af vores helt store prioriteter, og vi sørger for god afstand, masser af håndsprit og portionsanrettet morgenmad, når restauranten er fyldt,” fortæller værtinde og hotelchef, Tinna Larsen.

“Trods sikkerheden har det stadig været vigtigt for os at bibeholde den atmosfære, som Hotel Odeon er kendt for. Som en afslappende oase midt i byen er vi et fristed, hvor du kan sænke dig i bløde møbler og få pulsen helt ned,” uddyber Tinna Larsen.

Eventyrlige omgivelser i centrum

Det er med god grund, at hotelchefen beskriver Hotel Odeon som en oase – et eventyrligt åndehul midt i storbyen. Med sin unikke beliggenhed kan hotellet tilbyde det bedste, Odense har at byde på.

Som gæst på hotellet bor du nemlig i det hyggelige H.C. Andersen Kvarter fyldt med små, velbevarede huse, hvor en gåtur sender dig tilbage til digterens barndom i byen. Samtidig er midtbyens pulserende liv med shopping, caféer og seværdigheder lige om hjørnet, og der er masser af transportmuligheder, hvis du vil på opdagelse og opleve resten af Fyn.

Smagen af Fyn

Er du kun på smuttur til storbyen, kan du stadig nyde resten af øen – i hotellets skønne restaurant H.C. by Meyers. Her kan du forkæle dig selv med god gastronomi og smagen af Fyn fra friske råvarer og lokale specialiteter.

H.C. by Meyers er især kendt for sin moderne morgenbuffet og skønne søndagsbrunch. Sæt tænderne i lokale lækkerier, sunde snacks, delikatesser kendt fra Meyers og årstidens fynske fristelser. Det er en smagsoplevelse uden lige.

Sommer i storbyen – til de bedste priser

Skal du på opdagelse i H.C. Andersens Kvarter? Og nyde smagen af Fyn? Så er Hotel Odeon dit helt perfekte match.

En stor del af danskerne kommer i år til at nyde sommeren herhjemme, og det har fået Hotel Odeon til at sammensætte tre helt særlige sommerpakker. Uanset om du er på smuttur eller snupper et par ekstra dage i byen, så er der et ophold, der passer til dig.

“Vi glæder os til at se en masse danskere i løbet af sommeren. Det er noget af det positive, som corona-krisen trods alt har bragt med sig.

Nu kommer vi danskere virkelig til at gå på opdagelse herhjemme. Og her er jo skønt – især på Fyn,” slutter Tinna Larsen med et smil.

Planlægger du en tur til Odense i løbet af sommeren – og vil du bo på byens bedste hotel?

Så bør du allerede nu tjekke de tre skønne sommerpakker og booke et dejligt værelse med udsigt på hotelodeon.dk.

Udkast afslører: Spisesteder og barer må forlænge åbningstiden

Skrevet af: Redaktionen

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde i morgen lørdag klokken 11.00.

Her vil hun fortælle seneste nyt om forhandlingerne om Fase 4 af genåbningsplanen. Forhandlinger der her fredag aften faldt endeligt på plads mellem Folketingets partier og regeringen.

Sent fredag aften skriver flere medier som TV2 og Ekstra Bladet, at aftalen kommer til at indeholde et punkt, hvor åbningstider på udskænkningssteder lempes.

Åbningstiden for restauranter, barer og cafeer i Danmark ser ud til blive udvidet fra klokken 00.00 til klokken 02.00.

Det bekræfter Justitsminister Nick Hækkerup sent fredag.

“Antallet af gæster slutter klokken 23. Så fra klokken 23 og 02 er det de samme mennesker, der vil være på baren,” siger Nick Hækkerup om de nye åbningstider for nattelivet.

Ikke nye gæster fra klokken 23.00

Der er dog et vigtigt element i det punkt. For det forudsætter, at der ikke lukkes nye gæster ind på det enkelte sted fra klokken 23.00.

Selve nattelivet med diskoteker og natklubber skal forblive lukket helt frem til den 31. oktober.

Så det må siges at være et kompromis i forhold til danskernes ønske om at være længere ude end til klokken 00.00.

Trækker normalt 100.000 gæster: Kæmpe marked på Fyn er nu aflyst

Skrevet af: Redaktionen

Hvert år drager tusinder fra Odense og resten af Fyn til det traditionsrige Egeskov Marked.

Men selv om man håbede til det sidste, så har arrangørerne nu officielt aflyst årets store begivenhed.

“Som følge af myndighedernes seneste udmelding er vi desværre nødt til at aflyse Egeskov Marked 2020,” skriver Egeskov Marked.

Trækker op mod 100.000 gæster

Det populære marked tiltrækker hvert år op imod 100.000 gæster og har eksisteret i flere hundrede år.

Egeskov Marked er et af Danmarks etablerede markeder skriver man selv med mange kræmmerboder og masser at kigge på og handle med.

De nye datoer for 2021 er allerede meldt ud. Det bliver weekenden 10. og 11. september næste år.

Melder nyt ud: Statsministeren holder pressemøde i morgen

Skrevet af: Redaktionen
Arkivfoto Statsministeriet
Arkivfoto Statsministeriet

Efter adskillige måneder uden pressemøder med statsminister Mette Frederiksen er der nu nyt.

Således indkalder Statsministeriet til pressemøde i morgen lørdag klokken 11.00 med nyt om Covid-19.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelse fredag eftermiddag.

Der er højst sandsynligt tale om nyt fra seneste forhandlinger om genåbning af fase 4. Stigende smittetal har fyldt meget i forhandlingerne mellem Folketingets partier de seneste dage.

Blandt andet er der lagt op til, at nattelivet først får lov til at genåbne 31. oktober.