MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fylder rundt: Den Fynske Opera fejrer “Flagermusen” med skøn opsætning

Af Christina Frederiksen
Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

For 150 år siden blev stykket opført første gang.

Det skete i Wien, hvor Johan Strauss’ “Flagermusen” blev sat op på Theater an der Wien.

Som en markering af operettens runde dag er Den Fynske Opera klar med en ny udgave af Flagermusen, der ærer stykket med en samtidsrelevant og moderne opsætning af instruktør Christoffer Berdal. 

I forestillingen får Dr. Falke mulighed for at få hævn over sin ven Eisenstein.

Det sker aftenen før, at Eisenstein skal i fængsel i en enkelt nat for lidt skattesvig. Dr. Falke vil have hævn, fordi Eisenstein en aften – i stedet for at hjælpe sin ven hjem – lod Dr. Falke vandre alene og beruset hjem i iført flagermuskostume til alles underholdning.

Med en listig plan får Falke afsløret både Eisensteins og hans kone Rosalindes smag for utroskab; Falke sørger nemlig for, at de begge deltager i et bal, i forklædning.

Skrev over 500 dansemusikstykker

Eisenstein flirter uforvarende med sin egen kone, mens Rosalindes elsker sygner hen i fængslet, hvor han er blevet forvekslet med Eisenstein selv.

Ved slutningen af stykket afslører karaktererne, hvem de virkelig er, og hvor mange der har været med på spøgen, men vil de tilgive hinanden? 

Johann Strauss havde allerede kælenavn som Valsekongen, da han skrev den lystige operette ‘Flagermusen’.

Wienervalsen og dans i det hele taget var hans passion, og han nåede at skrive omkring 500 dansemusikstykker, heriblandt ‘An der Schönen Blauen Donau’, som nok er hans mest berømte.

Wien var ved at blive Europas underholdningscentrum, og i stigende grad blev Strauss’ musik hørt og danset til i balsale over hele den østrigske hovedstad.

Hans første par operetter klarede sig dog ikke godt, men det kom “Flagermusen” til at ændre på.

“Flagermusen” hører til blandt genrens mest elskede og opførte værker, og Den Fynske Operas kammerudgave vil opdatere løjerne – uden at forråde charmen og de uforglemmelige melodier.

Opføres på dansk med danske overtekster af sangen.

“Flagermusen” opføres i Den Fynske Opera 10.-25. maj.

Billetter kan købes her.

Del artikel

Andre læser også