Var totalt udsolgt: Nu frigives flere billetter til stort MGP Galla Show

Er du en af dem, der er gået forgæves efter billetter til MGP Galla Showet i Jyske Bank Arena?
Så har vi rigtige gode nyheder til dig.
Lempelserne af restriktionerne betyder, der frigives flere billetter til showet den 11. september i Odense, hvor billetterne koster 175 kr. ekskl. gebyr.
En kæmpe oplevelse for de små – og store
Ikke overraskende blev de første billetter fuldstændig revet væk. Men nu er der kommet plads til flere.
Blandt et stærkt felt af talentfulde artister blev vinderen af MGP 2021 kåret 27. februar – og den 11. september er deltagerne igen klar til at drage ud og optræde sammen til en række børnekoncerter krydret med fantastiske sange, musik, dans og glade børn – både på og foran scenen.
Glæd dig til at opleve blandt andre Emilie med sangen Ikke som de andre piger, Tinke & The Winkies med Regnbuer og Superbrothers med deres sang Vi vil ha’ lov!
Og som en helt særlig bonus kan du også opleve Liva og Julie fra MGP 2020!
MGP GALLA SHOW 2021 PRÆSENTERER
Emilie – Ikke som de andre piger
Tinke & The Winkies – Regnbuer
Superbrothers – Vi vil ha’ lov
Justin Le – Lægger planer
Alva & Noemi – Følg dine drømme
Adede – Inden i mig
Liva – Ingen plan b
Julie – Stjernen i det blå
Fælles MGP-performance – Pinlig (Bubble Girls)
Fælles MGP-performance – Jeg tror på kærlighed (Mikkel)
Læs mere og find billetter https://liveculture.dk/event/mgp-galla-show-2021/
Fakta:
Dato: Den 11. september
Tidspunkt: Dørene åbner kl.10.00, show-start kl.11.00
Sted: Jyske Bank Arena i Odense
Arrangør: DR og Live Culture
Siddepladser: Der vil være et stort dansegulv foran scenen, og der er mulighed for at sidde ned på unummererede pladser på tribunen.