MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantisk byggeprojekt midt i Odense: Nu kommer der snart endnu flere boliger

Af Redaktionen

Gartnerbyen er Odenses nye grønne kvarter.

Nu starter byggeriet af et helt nyt projekt med 89 boliger.

Byggetilladelsen er på plads, og Industriens Pension og entreprenørvirksomheden Skjøde satte forleden gang i byggeriet af 89 nye boliger i Gartnerbyen i Odense.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Industriens Pension investerer et 3-cifret millionbeløb i boligprojektet, der ligger 2 kilometer vest for Odense centrum og bliver et af de sidste projekter i den nye bydel.

Alt i alt kommer Gartnerbyen til at rumme 2.000 boliger, og det samlede nye byområde omfatter dermed det største ejendomsbyggeri i det centrale Odense.

Det nye boligprojekt Pension får navnet “Trekløveren” og kommer til at bestå af 3 punkthuse med et samlet areal på 6.430 kvm.

Centrum og grønne omgivelser

Forventningen er, at ejendommene bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld.

“Beliggenheden tæt på centrum og i grønne omgivelser er meget attraktiv.

Odense er inde i en spændende udvikling, og vi vil gerne udbygge vores tilstedeværelse i byen,” siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.

De 89 nye boliger indrettes med lyse materialer, og alle boligerne får enten terrasser eller altaner.

Der bliver grønne gårdmiljøer mellem punkthusene, og Gartnerbyen er som helhed karakteriseret ved grønne åndehuller og en kombination af erhverv og boliger.

Entreprenørvirksomheden Skjøde er totalentreprenør på det nye byggeri, mens Arkitema Architects har stået for arkitekturen.

“Byggeriet realiseres nu efter et grundigt forarbejde og ønsket om at skabe de bedst mulige boliger til Industriens Pensions kommende lejere. Jeg er overbevist om, at det vil blive et rigtig godt sted at bo,” siger Allan Nielsen, administrerende direktør i Skjøde.

De 89 nye boliger forventes at stå klar i løbet af 2023.

Hele Gartnerbyen forventes at være færdigudbygget i 2024.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien