Flere er ramt ind i autoværnet: Udsender varsel
Det er koldt og glat på Fyn her lørdag morgen og formiddag.
Således er der lige nu meldinger om flere biler, som er gledet af motorvejen og ramt ind i autoværnet.
Det skyldes spejlglatte veje grundet vejromstændighederne her lørdag.
Sort is på vejene
“Vi får lige nu meldinger om spejlglatte veje og sort is på E20 Fynske Motorvej.
Det er især strækningen fra 52 Odense SV til 54 Vissenbjerg, at den er gal.
Flere er kørt ind i autoværnet. Sænk farten, hold afstand og kør forsigtigt,” lyder det fra P4 Trafik Fyn & Syddanmark.
Også Fyns Politi har udsendt en opfordring til, at man kører forsigtigt og efter forholdene.
Hvis temperaturen kommer under -7 eller -8 grader så kan vejsaltens virkning ophæves.
Selv om det umiddelbart ikke er så koldt på Fyn lige nu som i resten af landet, så kan der være flere årsager til, at det er blevet spejlglat flere steder i Odense-området.
Det har samtidig også været tåget flere steder omkring Odense.