Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere studieboliger opføres ved Syddansk Universitet

Af Redaktionen

Mange studerende i Odense har svært ved at finde bolig, for der er kun få ledige lejligheder i byen, og de fleste huslejer ligger langt over et almindeligt SU-budget. Der er hårdt brug for studievenlige boliger, og nu er der opført en ny bygning overfor Campus Kollegiet og Cortex Park, og bygningen reklamerer med at kunne tilbyde studievenlige boliger.

Måske har du lagt mærke til, at det vrimler med elektriker, tømrer og VVS’ere ude omkring Syddansk Universitet, og det er ikke kun på grund af letbanen, at der er fyldt med håndværkere derude. Der er nemlig for nylig blevet opført helt nye lejligheder derude, der er påtænkt studerende. I stueetagen af bygningen er der derudover flyttet en Netto ind, så handlemulighederne er pludselig blevet flere derude.

For kun få år siden lå Syddansk Universitet helt alene midt på en mark langt væk fra resten af byen, men de senere år er der poppet flere og flere bygninger op ude i det område, der kobler universitetet sammen med resten af Odense. De fleste af bygningerne er studielejligheder eller kollegier, men bygningen Videnbyen er en forskerpark, der er hjemsted for innovative sjæle, der ønsker at prøve lykken med nye opfindelse og startup-virksomheder.

Der er kommet mere liv til denne del af Odense, og flere unge søger ud i det område, når de søger efter lejlighed. For mange studerende er det ideelt at bo så tæt på universitetet, og sammenholder man det med, at Syddansk Universitet i højere grad er blevet en integreret del af byen samt at supersygehuset om få år ligger nær ved, giver det god mening, at der opføres flere og flere lejligheder i netop dette område. Byggerierne skaber flere boligmuligheder for de studerende i Odense, der ellers har det vanskeligt med at finde bolig, og desuden skaber det arbejde for de tømrer, VVS’ere og Elektriker Odense har.

Del artikel

Andre læser også