Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På grund af fejl: Flere tusinde danskere får ikke løn på mandag

ali-mkumbwa-OnRPps1wPus-unsplash-1024x662
Foto: Ali Mkumbwa/UnSplash

Den kommende mandag er den sidste hverdag i juni.

Det betyder, at de fleste danskere kan regne med at få udbetalt deres løn her.

Dog er der sket en fejl, som betyder, at flere tusinde danskere kommer til at stå uden løn mandag – og først kan forvente, at lønkronerne triller ind på kontoen tirsdag.

Virksomheden Zenegy, der ifølge JP.dk står for lønudbetalingen for over 8.000 danske virksomheder, har nemlig konstateret en fejl i deres lønoverførsler.

Det skriver Zenegy i et brev, der er sendt ud til virksomhederne, og som kan ses på deres hjemmeside.

“Vi har haft en fejl i vores lønoverførsler via Mastercard Overførselsservice, der betyder, at de medarbejdere i din virksomhed, som benytter NemKonto til deres løn som udgangspunkt først vil modtage deres løn tirsdag den 1. juli i stedet for den 30. juni som planlagt.

Vi beklager dette dybt.

Du kan godt have både medarbejdere, der bruger NEMkonto, og medarbejdere, der ikke bruger NEMkonto, og der vil der ske følgende:

• Medarbejderne, der bruger NEMkonto, vil få udbetalt deres løn tirsdag den 1. juli.

• Medarbejdere, der bruger en anden bankkonto, vil få udbetalt deres løn som planlagt mandag den 30. juni.,” skriver Zenegy i brevet.

Ifølge JP.dk er det dog muligt for virksomhederne selv at sikre, at medarbejderne får løn mandag. Det kræver, at de går ind og laver en manuel indbetaling. Her skal de dog være opmærksomme på at få rettet i indbetalingerne, så de ikke kommer til at udbetale dobbelt løn.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.