Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første gang i Odense: Kæmpe gratis fest i Kongens Have på lørdag

Af Kasper Junge Wester

På lørdag forvandles Kongens Have til et sandt musik- og farvemekka, når Holi Life fyrer op for deres Music Festival of Colors, der er et verdensomspændende event, og som nu for første gang afholdes i Odense.

Navnet forklarer meget godt, hvad det hele går ud på, for det er musik, fest og i høj grad farver, der er i centrum denne eftermiddag og aften.

Konceptet er simpelt: Du møder op i helt hvidt tøj og går hjem smurt ind i farver og bassen pumpende i ørerne efter en lang dag med fuld fart på de kulørte festligheder.

Festen får hvert år et nyt tema, og denne udgave tager med titlen ”Indian Summer” udgangspunkt i Indien, hvor konceptet opstod i sin tid. Det indiske tema vil afspejle sig i både mad, musik og udsmykning på dagen.

Fest for børnene og vild voksenfest

Festen er delt i to, så både børn og voksne kan være med. Fra klokken 10-15 er det børnene, der er i fokus, og de kan sammen med deres forældre fyre den af til en perlerække af kendte MGP-deltagere, lære at danse indisk i den indiske danse-workshop, prøve en af de mange fede forlystelser og en hel masse andet – det hele naturligvis krydret med en masse farver.

Sidst på eftermiddagen bliver der så skruet op for den vilde voksenfest, når pladsen åbnes for det lidt ældre publikums udskejelser. Dørene åbnes allerede klokken 16, og musikken starter en time senere.

Der bliver fuld fart og masser af farve på festen i Kongens Have på lørdag (Foto: Holi Life)

Til voksenfesten er det blandt andre internationale EDM-stjerner som Jewelz & Sparks, der spiller op til dans, ligesom danske Kesi, Jimilian og Blak vil være garanter for en kæmpe fest, der cirka en gang i times afbrydes af de såkaldte ’color countdowns’, hvor det handler om at gøre sig selv og alle omkring sig til en palette af farver.

Fri entré og afterparty på THE GYM

Entré til festen koster ikke en krone, så du kan nøjes med at bruge dine surt optjente løn- eller SU-kroner på alkohol, farver og merchandise.

Efter festlighederne i Kongens Have holdes der officielt afterparty på THE GYM, og her vil der – i lighed med til selve festivalen – være fri entré, ligesom der mellem kl. 23 og midnat er fri bar. Man har jo nærmest ikke råd til at blive væk …

Du kan læse meget mere om ’Holi Life – Music Festival of Colors’, købe merchandise og se hele line-up’et her

Læs mere om det officielle afterparty på THE GYM her

Del artikel

Andre læser også