Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første spadestik: Nu begynder opførelsen af ny bydel

Af Christina Frederiksen
Visualisering: A. Enggaard
Visualisering: A. Enggaard

Odense Kommune, bygherrer og rådgivere fredag samlet for at tage første spadestik på hotel- og kontorhuset The Station, der blandt andet skal huse et nyt hotel fra hotelkoncernen Bühlmann.

Spadestikket er startskuddet til opførelsen af den nye bydel Banebyen, der foruden The Station kommer til at rumme 900-1.000 boliger, attraktive byrum og en rekreativ kile, som skal styrke forbindelsen mellem Odense C og havnefronten.

Det var borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel, by- og kulturrådmand i Odense Kommune Søren Windell, entreprenør Asger Enggaard fra A. Enggaard og ejendomsdirektør i pensionskassen PKA Nikolaj Stampe, der fredag placerede hver sin spade i jorden som begyndelse på det store byudviklingsprojekt Banebyen.

Området bindes sammen af en rekreativ kile og kommer til at rumme et miks af boliger, detailhandel, restaurant og caféer og ikke mindst et nyt designhotel som en del af det kommende hotel- og kontorhus The Station. 

“Med H.C. Andersen Museet, omdannelsen af Thomas B Thriges Gade og letbanen har vi fået skabt en lækker bymidte, som mange er stolte af.

Med Banebyen får markant flere mulighed for at bo i bymidten som hotelgæst eller som indbygger. Det er et vigtigt skridt mod en endnu mere levende bymidte med grønne byrum og passager.

Når flere flytter ind her, skaber det nyt liv i gaderne og nyt grundlag for butikker, caféer og restauranter i Kongensgade og resten af midtbyen. Samtidig er Banebyen en central del af vores ambition om, at 5.000 flere odenseanere i 2030 skal kalde bymidten for deres hjem,” fortælle borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel.

Banebyen kommer til at bidrage med mellem 900 og 1.000 boliger i varierende størrelser og typer og vil derfor henvende sig til både familier, unge, seniorer og andre, der ønsker at bo midt i Odense.

“Vi er glade for at være med til at skabe en ny bydel midt i Odense med fokus på både liv, fællesskab og grønne omgivelser. Banebyen bliver et sted, hvor man kan bo, arbejde og mødes på kryds og tværs, og hvor byliv og grønne åndehuller smelter sammen.

For os handler det om at skabe rammer, hvor folk føler sig hjemme, og hvor området bidrager positivt til hele byens udvikling,” siger ejendomsdirektør i PKA Nikolaj Stampe

De kommende beboere i Banebyen vil desuden få en række forskellige fællesfaciliteter som fx værksted, gæsteboliger og fælleslokaler.

Beboerne bliver desuden en del af en bylivsforening – et koncept som A. Enggaard og PKA med succes har indført i flere bydele, og som skaber rammer for beboerdrevne aktiviteter som fx fællesspisning, krea-klub, halloween mv.

Nyt hotel er startskuddet 

Dagens første spadestik er konkret begyndelsen på Banebyens første etape, der indlededes med det kombinerede hotel- og kontorhus The Station, der kommer til at tilbyde 10-etager med i alt 10.000.

kvadratmeter attraktive erhvervslejemål. The Station opføres lige ved Byens Bro, og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard ser frem til nu for alvor at komme i gang med byggeriet. 

“Banebyen bygger på et grundigt stykke forarbejde, og vi har fra begyndelsen haft en tæt dialog med Odense Kommune og afholdt en omfattende arkitektkonkurrence. På den baggrund står vi i dag med en ambitiøs og klar retning for en ny bydel, der bidrager til udviklingen af Odense C.

Derfor glæder vi os rigtigt meget til nu at bringe planerne til live, og med The Station og det nye hotel åbner vi udviklingen af området på en måde, som skaber masser af liv i bybilledet fra start,” siger regionschef for projektudvikling i A. Enggaard Jonas Kirkeby Nielsen.

Også hos Bühlmann, der skal drive bydelens nye designhotel, glæder man sig over, at byggeriet af det nye hotel nu er opstartet, og hotelkoncernen er lige nu i fuld gang med at færdigudvikle konceptet for det kommende hotel:

“Med The Station ønsker vi at vise, hvordan et moderne hotel kan være en aktiv del af byens fællesskab og udvikling. Vi vil skabe et hus, der ikke lukker sig om sine gæster, men inviterer Odense indenfor – et åbent sted, hvor lokale, erhvervsrejsende og besøgende mødes naturligt.

Hotellet skal blive en del af byens puls med åbne opholdsrum, sociale mødesteder og en tagterrasse med udsigt over Banebyen.

Vores ambition er at bidrage til Odenses udvikling med mere end overnatninger – vi vil skabe liv, relationer og nærvær, der styrker byen som et sted, hvor mennesker mødes og hører til,” fortæller Anemette Bühlmann, bestyrelsesformand for Bühlmann-hotellerne.

Hotellet ventes at kunne slå dørene op i 2027, mens hele Banebyen ventes opført over de kommende fem-seks år.

Fakta om Banebyen

Areal: Ca. 93.000 m²
Første etape: Hotel- og kontorhuset The Station

Samlet antal boliger: Ca. 900–1.000

Bygherre: A. Enggaard A/S og PKA

Rådgivere: Cobe, MOE, Urban Creators og 103 Rådgivende Ingeniører

Hoteloperatør: Bühlmann 

Forventet færdiggørelse af første etape: 2027

Forventet færdiggørelse af hele bydel: 2031

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.