MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Folk står i kø: Spisested må afvise 40 gæster i weekenden

Af Christina Frederiksen

Det er en hård branche.

Alle, der følger med i bylivet i Odense, ved, at det er rigtigt.

Der går sjældent lang tid i mellem nyhederne om, at det ene eller andet spisested må dreje nøglen om.

Så når My Dinh kigger tilbage på sit første år med restauranten District 13 i Odense er det med en stor portion taknemmelighed.

“Det er en hård branche, og jeg bliver altid ked af det, når andre steder må lukke. Men fordi jeg ved, at det er en hård branche bliver jeg selvfølgelig også ekstra glad og tilfreds over, at vi har klaret os godt, siden vi åbnede,” siger My Dinh til MigogOdense.

Tilbage i juni 2023 slog hun sammen med sin kompagnon XXX dørene op til District 13.

En asiatisk restaurant med et menukort med de bedste retter fra store dele af Asien.

På inspirationstur til Sydkorea

Det vil sige, at de i modsætning til mange andre asiatiske spisesteder ikke lader sig begrænse af enkelte lande men byder på det bedste fra en hel verdensdel.

“Jeg var meget nervøs i starten, fordi det jo er et stort sats at åbne sådan et sted. Men folk har taget så godt imod os – også selvom vi ikke er et traditionelt asiatisk sted med buffet og all-you-can-eat,” siger My Dinh.

Hos District 13 bestiller man retterne enkeltvis på helt traditionel vis, men rigtig mange vælger at gå ombord i menukortet og bestille som deleretter.

“Og så er vores 7-retters menu også virkelig populær,” lyder det fra My Dinh, der tilføjer:

“Folk kommer her for helhedsoplevelsen – ikke kun for at spise. Vi hører fra mange af vores gæster, at de synes, at restauranten bare er rigtig hyggelig.”

Og noget tyder på, at District 13 har ramt den perfekte balance mellem pris, kvalitet og stemning.

For andet år i træk er restauranten nomineret i Best of Odense – og hver weekend står My Dinh og resten af restauranten med et regulært luksusproblem i en ellers hårdt prøvet branche:

“Det er kommet meget bag på mig, men fredag og lørdag aften er det helt almindeligt, at vi må afvise op til 40 mennesker pr. aften. Hvis man kommer uden at have bestilt bord, skal man være heldig, at nogen rejser sig, når man kommer,” siger My Dinh.

Menukortet hos District 13 bliver skiftet hver 3. eller 4. måned.

Og lige om lidt skal My Dinh på rejse til Sydkorea. Hun har ét formål med turen:

“Jeg skal ud og og opleve nye madtendenser, så jeg regner bestemt med at kunne tage noget inspiration med hjem til District 13,” siger hun.

District 13 har åbent tirsdag til søndag. Tirsdag og onsdag åbner de klokken 17 og fra torsdag er der åbent allerede fra klokken 12.

Husk, at District 13 også er klar med mad ud af huset til for eksempel firmafester eller større selskaber.

Se mere her eller følg District 13 på Instagram og Facebook.

Del artikel

Andre læser også