For mange vil af med affaldet: Genbrugsplads lukker i 14 dage
Hvis du havde troet, at du kunne bruge den ekstra tid i hjemmet til at få kørt lidt ting på lossepladsen, skal du nok tro om igen.
Hvert fald hvis du plejer at bruge Genbrugsstationen Havnegade i Odense.
Fra klokken 18.00 i dag lukker den nemlig ned for private i 14 dage, da der er for mange mennesker samlet i forhold til myndighedernes anbefaling.
Det skriver TV2 Fyn.
Odense Renovation melder ud på deres hjemmeside, at der grundet den nuværende situation vedr. Corona-virus er et mindre mandskab i arbejde i forhold til den normale drift.
Her står der også, at genbrugsstationerne er åbne – men med nedsat bemanding. Men fra i dag gælder det altså ikke Genbrugsstationen Havnegade her i Odense.
Du finder mere info her.
Genbrugsstationerne er åbne – dog med nedsat bemanding
Genbrugsstationerne følger den normale åbningstid, vi henstiller dog til, at private undlader unødvendig brug af genbrugsstationerne.