Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter skudepisode: Politiet forlænger visitationszone og skærpet strafzone

Af Stine Kjølby Christensen

Politidirektør Arne Gram har besluttet at forlænge både den skærpede strafzone og visitationszonen, der begge udløber i dag, mandag den 23. november 2020 klokken 15.

De to zoner forlænges i to uger frem til tirsdag den 8. december 2020 klokken 15.

Fyns Politi vurderer, at en forlængelse er nødvendig for at forhindre utryghedsskabende adfærd og forebygge kriminelle handlinger i Odense-bydelen, Vollsmose

”Det er vores vurdering, at der stadig kan opstå voldelige konfrontationer mellem grupperinger i Vollsmose. Det viser vores efterforskning og vores efterretninger, og det må og skal vi have sat en stopper for.

Borgerne skal kunne bo og færdes trygt på alle tider af døgnet i området, og vi ved fra tidligere, at brugen af skærpet strafzone og visitationszone lægger pres på de kriminelle. Derfor er det et godt værktøj, som vi ikke tøver med at bruge”, siger politidirektør Arne Gram.

Blev indført efter skudepisode

Den skærpede strafzone og visitationszonen blev oprettet lørdag den 14. november 2020 efter der fredag den 13. november og lørdag den 14. november var afgivet flere skud i området.

Der er ikke meldt om nogen tilskadekomne i forbindelse med skyderierne.

Politiet formoder at skudepisoderne hænger sammen med en konflikt, der fra tid til anden blusser op mellem grupperinger i området.

”I forbindelse med skudepisoderne hører vi meget gerne, hvis nogen har viden eller har set noget, som vi kan bruge i efterforskningen.

Vi har en fornemmelse af at både i forbindelse med de aktuelle skudepisoder forrige weekend såvel som i forbindelse med drabet i sommer, så er der viden derude, som vi virkelig har brug for at få. Hvis vi vil bandekriminalitet og anden kriminalitet i Vollsmose til livs, så er helt afgørende, at vi står sammen og hjælpes ad,” siger Arne Gram.

Oplysninger til Fyns Politi kan gives på telefon 114, via tip-funktionen på politi.dk eller ved at kontakte Vollsmoses nærpolitistation.

Forlængelsen af den skærpede strafzone betyder, at straffen for visse former for utryghedsskabende kriminalitet begået i strafzonen stiger ind til det dobbelte i forhold til gældende praksis.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien