Forsvaret til stede i Odense: Terrængående køretøj klar til at rykke ud

Hvis det civile ambulanceberedskab får behov for støtte i løbet af ugen, står Forsvarets terrængående køretøj, Piranha, klar til at rykke ud.
Det skriver Forsvaret.dk.
“Piratfisken”, som er det danske navn for pirahna’en, er Forsvarets pansrede køretøjer som er indrettet som ambulancer.
“Deres opgave er at køre civile reddere ud til de patienter, hvor deres egne civile ambulancer ikke kan nå ud, hvis snevejret fortsætter og forværrer farbarheden på vejene.
En Piranha har gode egenskaber til at køre i terræn og særlig med monterede terrænkæder kan den køre gennem det meste, som det danske vejr har at byde på.
Forsvarets køretøjer følger normalt de civile ambulancer og fortsætter kørslen, hvis den civile ambulance ikke kan komme videre og må stoppe,” skriver Forsvaret.
Køretøjerne bliver indsat ved akutte og livstruende opgaver. Men de kan også blive kørt i stilling ved andre opgaver som sygetransport eller udkørsel af vitalt sundhedspersonel.
Pirahna’erne holder fem steder i landet – altså blandt andet i Odense.
Faktaboks:
Forsvaret har pt otte ambulancer indsat med 11 besætninger.
De flytter sig rundt i landet alt efter, hvor behovet er størst. Men har udgangspunkt her:
- 2 i Aalborg
- 1 i Aarhus
- 2 i Haderslev
- 1 i Odense
- 2 i Roskilde