MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra hit til skidt: Det siger anmelderne om årets Tinderbox

Af Michael Qureshi
Foto: Jonatan Nothlev
Foto: Jonatan Nothlev

Tak for år, Tinderbox.

For fjerde år i træk blev vi i Odense forkælet med en af landets største og bedste musikfestivaler. Der var i den grad fyret op under kedlerne på årets Tinderbox med en masse nye tiltag, og så var vejret virkelig med os.

MigogOdense har været en tur rundt i det danske mediebillede for at finde forskellige indtryk på årets Tinderbox.

Jack White

“For første gang under en af Tinderbox’ koncerter skete der noget, som ikke var sket før. Folk snakkede ikke. Folk lyttede. Om det var fordi, at det var første gang der var noget ordentligt at lytte efter er muligt. I hvertfald var lyden og Jack Whites vokal under “Why Walk A Dog”, “The Hardest Button To Button” og “Steady, As She Goes” var tæt på perfektion.

Sidstnævnte fik publikum til at danse, som om de stadig var til Nik & Jay koncert. Afslutningsvis spillede Jack White den sang Tinderbox og alverdens fodboldfans i tre dage har gået rundt og sunget “lå lå lå lå lå lå” til: “Seven Nation Army” af The White Stripes. Sangen fik hele Tusindårsskoven til at skråle i kor.”

Nicolaj Sveiger – magasinet Poplish

Tinderbox Festivalen

“TINDERBOX lider af vokseværk. Den fynske festivals blot fjerde udgave er ved at være slut, og begivenheden udfordrer allerede Smukfest som landets næststørste musikfest efter Roskilde. Kvalitetsmæssigt er der langt til toppen.

SPØRGSMÅLET er bare, om gæsterne egentlig er interesseret i kvalitet? Svaret er vist nej. Eksempelvis trak ligegyldige Carpark North masserne til Rød Scene, mens fremmødet til legendariske Iggy Pop på Blå Scene næsten kunne klemmes ind på spillestedet Posten inde i Odense. Det var pinligt, uværdigt og idiotisk.”

Tre ud af seks stjerner fra Thomas Treo – Ekstra Bladet

Alanis Morisette

Sammen med det nærmest akustiske band på scenen bød Alanis Morissette flere gange på fællessang foran – ikke mindst de førnævnte numre fra succesalbummet fra 1995, men også ’Thank you’ og ’Uninvited’ blev fremført med indlevelse fra scenen og nydelse blandt publikum.

Alanis Morissette var et skønt gensyn af den slags, hvor man ikke bliver skuffet over fortidens minder. Puha, det var nærmest en lettelse.

Fem ud af seks stjerner fra Jeppe Elkjær Andersen – B.T.

Iggy Pop

71-årig rocklegende: Vanvittig vild Iggy Pop væltede Tinderbox

Men nu står han her, den 71-årige rocklegende, symbolet på sex, stoffer og sgu fanden og serverer os et utopisk helvede på et sølvfad.

Jeg slubrer det hele i mig, som skulle jeg aldrig spise igen, mens Iggy Pop dæmpet hvæser:

“Jeg hørte en stemme hviske, du skal dø. Shit. Jeg vil være lige her.”

Fem ud af seks stjerner fra Amalie Klitgaard – Fyens.dk

Iggy ⚡⚡⚡ #iggypop #tinderbox #festival #odense

A post shared by Bjørn Lycke Larsson 💀 (@noescapefromthemassmindrape) on

Tiësto

Efter tre dage med nogle af verdens mest innovative elektroniske artister afsluttes Tinderbox 2018 med festivalens mest helstøbte dansefest. Den hollandske dj og producer slår sig igen fast som ”The Godfather of EDM” med et bagkatalog, der kan vække ærefrygt selv blandt analoge kunstnere.

Med en musikalsk rækkevidde, der strækker sig fra det poppede til den allerhårdeste tramper-musik leveres alt spiseligt, sovset ind i de allerdybeste frekvenser fra subwooferne og de højeste tinder af den kollektive eufori, der denne nat omfavner Tinderbox. Tiësto, vi hæver basarmen til din ære.

Fem ud af seks stjerner fra Adam Bouttai – Gaffa

Depeche Mode

Den største overraskelse fik vi dog i form af en uprætentiøs coverversion af David Bowies “Heroes”. De har været uenige om det meste over årene i Depeche Mode, men fascinationen af Bowie har de tre tilbageværende medlemmer til fælles. Faktisk var det “Heroes”, som teenageren Dave Gahan – dengang en ivrig biltyv – sang under en jamsession i hjembyen Basildon for knap 40 år siden.

Det gjorde Dave Gahan så overbevisende, at Martin Gore & Co. tilbød ham en plads i popgruppen Composition Of Sound. Dave Gahan tog imod tilbuddet, ændrede bandnavnet til Depeche Mode og skabte pophistorie med en lang række store hits op gennem 1980’erne og 1990’erne.

At klassikeren stadig betyder meget for sangeren, kom tydeligt til udtryk i Parken, hvor en rørt rockstjerne hilste på sit afdøde forbillede.

Ganske effektivt. Som resten af den vellykkede koncert. Men efter at have fulgt Depeche Mode siden 1980’erne, kunne man – også denne gang – ønske sig, at bandet søgte tilbage til udgangspunktet og drog på turné med et 100 pct. elektronisk udtryk – uden dominerende trommelir, som de aldrende popklassikere nu er blevet udsat for gennem mere end 20 år.

Fire ud af seks stjerner fra Kasper Schütt-Jensen – Jyllands Posten

Wiz Khalifa

Herefter gik Khalifa nonchalant på scenen til tonerne af ‘Captain’ med en kæmpe jointballon i hånden, så mere seriøst behøvede det altså heller ikke at være. Og det var der, Wiz Khalifas musik helt klart stod stærkest på Tinderbox; når det skulle være festligt og sjovt, og når han fik engageret publikum.

Hvis altså ikke de gjorde det helt selv – allerede inden ‘Blasé’s rullende trommer og lo-fi-synths satte ind halvvejs inde i koncerten, var publikum ved at forme en moshpit.

Fire ud af seks stjerner fra Niels Jul Bruun – Soundvenue

Opsummering

Det har tydeligt kunne mærkes, at der har været flere gæster på Tinderbox. Selvfølgelig tager man ikke på festival for at være alene, men der har ikke været mange stille kroge på pladsen, som efterhånden synes for lille til de tusinder af glade festivalgæster.

Pladsen har været smukt udsmykket med alt fra pariserhjul til installationslignende kunstværker på pladsen. Det har skabt rammerne for en festival, der i sin udsmykning og design minder mere om en light-Heartland, men i det musikalske lineup ifølge Politiken minder lidt for meget en tredagsudgave af Grøn Koncert. Men en publikumsrekord taler for sig selv: Gæsterne elsker Tinderbox.

TV 2 Fyn

Se gæsternes egne Instagram-billeder herunder

Tre sjove dage med dejlige piger ☀ #tb18 #tinderbox

A post shared by Rikke Andersen (@riikkeandersen) on

Tinderbox var god ved os i år #tb18 #tinderbox #odense #denmark

A post shared by Kim Svagin (@svagin) on

Det har været en skøn weekend ☀ #tinderbox #vinsmagning #polterabend

A post shared by Kira Graakjær (@kgraakjaer) on

Thank you for the unforgettable night 🙌🏻 #tinderbox #tinderbox18

A post shared by Ferenc Vitai (@ferencvitai) on

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien