Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra ‘Spillet’ til scenen: Irina Olsen holder foredrag i Odense

Af Mikkel Greiner
Foto: Irina Olsen, Selvglad
Foto: Irina Olsen, Selvglad

Mange danskere fulgte med i TV 2-programmet Spillet, hvor 12 kendte danskere blev samlet i en luksusvilla for at navigere gennem taktiske spil og sociale dynamikker – uden en traditionel vært, men med instruktioner fra en AI-lignende stemme.

Deltagerne i realityprogrammet talte både skuespillere, sportspersonligheder og youtubere – men også én, der havde erfaring med genren.

Irina Olsen er nemlig ikke ny i realityverdenen og spillede en central rolle i programmet. Nu er Spillet slut, og Irina er i stedet klar til at tage rundt i landet med sit nye foredrag Selvglad. Og turen går selvfølgelig også forbi Odense.

Tør du at tage kontrollen over din egen fortælling?

Med sårbarhed, humor og en stærk tro på kvinders potentiale, giver Irina dig sine uforsødede guide til, hvordan du selv tager din styrke til dig og stoler mere på dit eget værd i et liv fyldt med triumfer, nederlag, karriere, familieliv og ikke mindst de store krav, som samfundet stadig stiller til kvinder.

“Det provokerer stadig nogle mennesker, når en kvinde er glad for sig selv. Som om det er arrogant.

Men for mig handler det om selvværd – ikke selvovervurdering. Om at kunne sige: Jeg er god nok – som jeg er – og jeg fortjener at være her. Det er stærkt. Det er ikke egoisme – det er frihed”, fortæller Irina Olsen på eventets hjemmeside.

“SELV GLAD er ikke kun fortællingen om personlig udvikling. Det er en hyldest til alle kvinder – både historiske og moderne.

Talkshowet er for dig, der løber stærkt. For dig, der prøver at få det hele til at hænge sammen. For dig, der drømmer, men også tvivler.

For dig, der har alt og alligevel føler dig alene. Det er for os alle – for vi har allesammen brug for at høre, at vi ikke er for meget, for følsomme, for ambitiøse. Vi er præcis, som vi skal være”, står der videre i beskrivelsen af showet.

Blå bog: Irina Olsen

Fulde navn: Irina V. Olsen (født Irina Babenko)

Baggrund: Dansk-ukrainsk blogger, influencer og realityprofil. Født i Ukraine og flyttet til Danmark som 10-årig.

Kendt fra:

  • Bloggen Irina the Diva
  • Instagram (over 200.000 følgere i 2025)
  • Tv-programmer som Fristet, Paradise Hotel, Divaer i Junglen og Spillet

Indhold: Fokus på mode, skønhed og livsstil

Privatliv: Gift med DJ Faustix, der også snart optræder på Fyn, når han spiller til Røverfesten i Vissenbjerg

Foredraget finder sted den 1. december på Magasinet i Odense. Irina Olsen går på scenen kl. 19.

Billetprisen starter på 299 kr. og kan købes her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.