Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fredagsbrag mod Vejle Boldklub: OB vil lave Fyns største fredagsbar

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Odense Boldklub
Foto: Odense Boldklub

OB møder fredag aften kl. 19.00 Vejle Boldklub hjemme på Nature Energy Park, og der har OB store planer.

De vil nemlig  lave Fyns både største og fedeste fredagsbar.

Der kommer happy hour, oktoberfest-tema, øl i særligt stor størrelse, DJ i Fanzonen – og derudover har de til kampen premiere på en helt ny økobar på stadion, hvor man kan købe økologisk øl samt økologiske drinks.

“Den skal have fuld gas, fra portene åbner, og lige til dommeren fløjter af, når vi sammen skal skabe Fyns fedeste fredagsbar, inden vi møder Vejle Boldklub den 1. oktober,” fortæller OB.

10.000 tilskuere på stadion?

“Vi har sat os en ambitiøs målsætning om at blive 10.000 fans på tribunerne, når Vejle Boldklub kommer på besøg den 1. oktober.

Derfor krydser vi fingre for, at du vil være med til at dyrke fællesskabet på stadion, så du kan få dig en fed oplevelse, når vi spiller, det nærmeste vi kommer et lokalopgør i 3F Superligaen.”

Happy Hour fra 17.00-18.00

Køb 2, men betal kun for 1. Det bliver konceptet fra kl. 17.00-18.00, når vi fredag den 1. oktober spiller hjemme mod Vejle Boldklub. Dermed er der ingen undskyldning for ikke at komme tidligt, når vi sammen skal holde Fyns fedeste fredagsbar på Nature Energy Park.

DJ i Albani Fanzonen

Lige så snart dørene åbner klokken 17.00, skal der gang i festen. Derfor vil der allerede fra portåbning være en DJ på plads i Albani Fanzonen, der vil sørge for at bringe dig, vennerne og veninderne i det helt rigtige fredagshumør.

Oktoberfest på Nature Energy Park

Kampen mod Vejle spiller vi den første dag i oktober, og det skal selvfølgelig markeres. Derfor er der oktoberfest på stadion, og det vil du helt sikkert kunne se i Albani Fanzone, der vil være pyntet op til fest.

Du kan købe billet lige her.

Del artikel

Andre læser også