Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Perfekt til konferencer, golf – og Tinderbox: Hotel trækker gæster fra hele landet

Af Christina Frederiksen

Tinderbox står for døren, og det betyder, at folk valfarter til Odense fra hele landet.

Der er derfor efterhånden godt booket op på byens hoteller – det gælder også Frederik VI’s Hotel i Odense.

Frederik VI’s Hotel består blandt andet af en 200 år gammel krobygning, der ligger ud til Rugårdsvej, og inden for de seneste par år, har stedet oplevet en kæmpe opgang i antallet af overnattende gæster.

Frederik VI’s Hotel. Foto: PR

“Vi har gjort meget ud af at fortælle folk, at vi er her. Vi leverede vores bedste regnskab nogensinde sidste år, og det ser lige nu ud til, at vi måske kommer til at overgå det i år,” siger Thomas Danielsen, direktør for Frederik VI’s Hotel.

Udover at gøre opmærksom på sig selv, har Frederik VI’s Hotel også været igennem en større renovering for at få hotellet helt up to date.

Krobygningen har fået nyt tag og 1. salen er gennemrenoveret, så hotellet nu har kunnet tilføje 7 nye værelser. Derudover har hotellet en tilbygning, der fremstår som et sommerhus.

Stadig plads til Tinderbox

“Sommerhuset” bliver brugt meget bredt, fortæller Thomas Danielsen:

“I sidste uge havde vi et firma, der gerne ville bruge det til et møde. De var 10-12 medarbejdere. Og de har lige ringet i dag og booket igen til september.

Det kan også være private, der booker det. For eksempel har vi haft et ægtepar, der boede der, mens de fik udbedret en vandskade i deres hjem.”

Overordnet set har Frederik VI’s Hotel 66 værelser, 22 mødelokaler og 4 restaurationslokaler, og folk er virkelig begyndt at få øjnene op for hotellet.

“Vi har nærmest et bryllup hver lørdag. Vi har ufatteligt mange golfspillere. Vi har cykelturister i en grad, som vi ikke har haft før.

Vi har eventaftenener med for eksempel rosé og skaldyr, hvor folk kommer her til fra Brønderslev, Helsingør og København. Det har de heller ikke gjort før,” siger Thomas Danielsen.

Og om lidt er det altså Tinderbox-tid.

“Vi har generelt mange festivalgæster fra Tinderbox, der kommer og overnatter her. Sådan er det også ved dette års festival, men vi har dog få ledige værelser tilbage under Tinderbox,” siger Thomas Danielsen.

Se mere og book dit værelse på Frederik VI’s Hotel her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien