Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frem med badetøjet: DMI varsler hedebølge

Af Christina Frederiksen

Så er det frem med shorts og badetøj.

Det bliver rigtig varmt fra i morgen og resten af ugen.

Så varmt, at DMI har udsendt et varsel om hedebølge, der gælder fra torsdag eftermiddag og resten af ugen.

“Et højtryk bygges de kommende dage op over Danmark og den sydlige Østersø, og varm luft vil strømme op over landet fra syd og sydvest.

Fra torsdag forskydes højtrykket østpå til Baltikum, hvorved endnu varmere luft vil strømme op over Danmark fra syd og sydøst,” lyder det fra DMI.

Tre dage med 28 grader

Især i den sydlige og centrale del af landet bliver det varmt, fortæller DMI.

“Fra torsdag eftermiddag ventes dagtemperaturen at nå op over 25 grader de fleste steder i Danmark, og stedvis ventes den at nå op til eller lidt over 28 grader i den sydlige og centrale del af landet.

Fra fredag, over weekenden, og et stykke ind i næste uge ventes dagtemperaturerne stedvis at nå op over 28 grader, lokalt måske op omkring 30 grader. Definitionen for hedebølge er, at midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 28 grader.”

Del artikel

Andre læser også