Fristende duo: Nu kan du få en McFlurry med Polly

McFlurry behøver næppe den store præsentation.
Dessertklassikeren fra McDonald’s har tryllebundet os i flere årtier, og udvalget af toppings bliver løbende skiftet ud på den ikoniske isdessert.
Nu er fastfood-giganten klar med en nyhed på den front.
For nu kan du nemlig få en McFlurry Polly, hvor isen får selskab af små Polly-kugler, en særlig Polly-sauce med blandt andet chokolade – og det knap så velkendte: arrak-smag.
Sådan smager den
Vi er kæmpe Polly-fans her på kontoret, og vi kan ikke tage en tur i IKEA uden at smide en pose eller to i indkøbsvognen ved kassen.
Og lad os bare sige det med det samme: Det bliver ikke ringere af at blande det hele op i en omgang softice.

olly-chokoladen har nemlig en helt særlig smag, ikke mindst på grund af den karakteristiske arrak-note.
Arrak-smagen ligger et sted mellem rom og karamel og giver et lækkert modspil til den søde chokolade og det bløde toffee.

Den smag går tydeligt igen i McFlurry Polly, og det er et klart plus. Faktisk giver den mindelser om McFlurry-varianten med Toms Skildpadde.
Så hvis du er fan af den, er der stor sandsynlighed for, at du også falder pladask for den her.
Du finder – ikke overraskende – den nye McFlurry på McDonald’s over hele landet.