Fritter og bearnaise ad libitum: Nyt spisested klar med 3 retter til 175 kr.
Forestil dig en flot udsmykket sal, midt i Odense og tre retters mad til en yderst skarp pris.
Så skal du ikke tage længere end til Logen Albanigade for at det bliver til virkelighed.
De nye forpagtere er nemlig klar med et nyt koncept der hedder ‘Tender Torsdag’, og det vil du ikke gå glip af.
Tender Torsdag er et tilbagevendende event, hvor du får en lækker tre retter menu til en god pris.
Kødet er i fokus, og der er ikke sparet på noget, og derudover får du pommes fritter og bearnaisesauce ad libitum til hovedretten.
Menuen koster 175 kr., og arrangementet foregår på Albanigade 16 i Frimurerlogens store sale, hvor Logen Albanigade er forpagtere.
Det er den 3. april fra kl. 17 til 22.
Og hvad er der så på menuen?
Til forret er man gået lige så klassisk til værks, som designet i det store logehus. Nemlig med en rejecocktail, dog med et twist.
Det helt store attraktion, hovedretten, består af 200 g saftig culotte, serveret med frisk grøn salat samt cremet bearnaise og pommes frites ad libitum. What’s not to like?
Til det søde og sidste, sluttes aftenen af med citronfromage som dessert.
Og du skal ikke vente alt for længe med at tilmelde dig. Der er nemlig kun et begrænset antal pladser til aftenens Tender Torsdag.
Tilmelding sker ved at sende en mail til booking@logenalbanigade.dk. I mailen skal du skrive dit fulde navn, hvor mange gæster I blive og jeres ankomsttidspunkt.
Din tilmelding er først gældende, når betalingen er gennemført via MobilePay til Logen Albanigade #50005. Husk at angive samme navn som ved reservationen. Prisen er 175 kr. per person.
Sidste frist for tilmelding er den 2. april kl. 12.00, og der er først til mølle.