Nyt koncept: Frokoståbent med brunch og bobler hos KOI Sushi
KOI på Flakhaven er kendt for sin suveræne sushi, der også har været kåret som Danmarks Bedste Sushi i Min By Medias konkurrence.
Her får du en eksklusiv spiseoplevelse ud over det sædvanlige.
For nylig udvidede de konceptet med sushi ad libitum, der virkelig har taget gæsterne med storm.
Man er derfor i ekstra godt forårshumør hos Koi Sushi og er klar med endnu et par skønne nyheder.
Hos KOI Sushi har man nemlig valgt både at holde åbent til frokost og samtidig tilføje et nyt punkt på menuen.
Fra i morgen fredag holder KOI Sushi nemlig åbent til frokost hver fredag og lørdag fra kl. 12.00 – 15.00.
Her kan du nyde stedets nye Brunch & Bobler-menu eller vælge frit fra a la carte-menuen.

Brunch & Bobler – en udsøgt kombination af luksuriøs sushi og perlende bobler, perfekt til en afslappet weekend i godt selskab.
Sushi Brunchen er en nøje sammensat menu med delikate retter, der bringer det bedste fra det japanske køkken til brunchbordet:
Tempura
Sprøde, hjemmelavede tempurarejer med en aromatisk yuzu-teriyaki sauce.
Dim Sum Selection
En lækker trio af dampede specialiteter: gyoza med kylling, siu mai med svinekød og hacao med rejefars, serveret med smagfuld soya/chili sauce.
Tun Tataki
Let grillet tun vendt i sesam, toppet med ponzu sauce og frisksnittet forårsløg.
Omakase Sushi
12 stk. eksklusiv sushi, udvalgt af vores kokke for en uforglemmelig smagsoplevelse.
Pris: 239,- pr. person.
Du kan også tilvælge bobler ad libitum, hvor du kan nyde ubegrænsede glas af KOI Sushis bobler. Du kan vælge mellem:

Cava – Klassisk og elegant.
Mimosa – En frisk blanding af appelsinjuice og mousserende vin.
Kir Royal – En luksuriøs kombination af Cava og solbærlikør.
All you can drink – 159,- pr. person
Pris pr. glas: 80,-
Book dit bord hos KOI Sushi her.
Frokost hos KOI Sushi
KOI Sushi holder åbent til frokost fredag og lørdag klokken 12-15.
- Køkkenet lukker for frokost kl. 15.00
- Restauranten lukker for frokost kl. 16.00
Kom og oplev en ny måde at nyde brunch på – hvor sushi, sprøde tempurarejer, dampede delikatesser og kølige bobler smelter sammen i en perfekt harmoni.
Bemærk, at sushi ad libitum ikke serveres til frokost.