Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fudge i vanvittige mængder: Kæmpe konfekt-bus har indtaget centrum

Af Christina Frederiksen

Hvis du er én af dem, der fylder posen med fudge, når der skal blandes slik fredag aften, så bliver du virkelig glad for denne nyhed.

The Fudge Factory har nemlig indtaget Ove Sprogøes Plads med en kæmpe bus fyldt med konfekt.

Og det er et regulært fudge-orgie, der er tale om.

Fudge i alle farver og med samtlige smage, som ens sukkerhungrende hjerte, kan begære:

Rocky Road-fudge, tranebær-, lakrids-, chokolade-, citron-, butterscotch-, tyggegummi- og kirsebærfudges for bare at nævne nogle få.

Alle lækkerierne bliver fremstillet i Manchester, og det er også derfor, at bussen er udformet som en engelsk dobbeltdækker-model og selvfølgelig udsmykket med masser af Union Jacks.

Fudge-bussen holder ud for Café Skt. Gertruds alle hverdage frem mod jul.

I weekenden triller den ned og parkerer på H.C. Andersen Julemarkedet.

Kiloprisen for The Fudge Factory’s fudges er på 299 kroner.

Men bare rolig, du behøver ikke fylde en hel pose med den farvestrålende konfekt – for det kan du slet ikke spise.

Dit indre fudge-depot skal nok blive tilfredsstillet, før du bliver ruineret.

Del artikel

Andre læser også