Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ung kvinde får jackpot: Kæmpe gevinst på vej til Fyn

Af Christina Frederiksen
Foto: Danske Spil.
Foto: Danske Spil.

Eurojackpot kan bogstaveligt talt give millioner af muligheder til vinderen – men for en ung kvinde på Fyn, er der især en enkelt mulighed, som hun nu kan se frem til at udnytte.

Hun vil nemlig forfølge en gammel drøm om at starte sin egen virksomhed.

Og det bliver nu muligt.

For hun har netop vundet 5,7 millioner kroner i Eurojackpot.

”De her penge åbner rigtigt mange muligheder for mig.

Jeg er stadig under uddannelse, men jeg drømmer om at åbne min egen virksomhed, og det er i hvert fald en fed fremtidsmulighed for mig nu,” siger hun.

”Det er noget, jeg har gået og tænkt over i mange år, men på den anden side, kan jeg godt lide trygheden i at vide, hvad der kommer ind på kontoen hver måned, og det ved man jo ikke som selvstændig, men nu er der lidt at give af.

Det giver tryghed,” siger hun.

”Jeg kommer fra en familie, hvor vi aldrig har haft rigtigt mange penge.

Men pengene her, de giver en kæmpe hjælp til at kunne realisere de drømme, man går og har,” siger hun.

“Den tager jeg!”

Kvinden indrømmer, at det hele stadig er lidt svært at forstå. At lige netop hun skulle være så heldig.

”Det er meget, meget surrealistisk.

Jeg tror stadig ikke, at det er gået op for mig. Det er så vildt!” siger hun og fortæller, at hun faktisk blev nødt til at fortælle sin bedste veninde om gevinsten for at få hjælp til at fatte, at det hele ER sket i virkeligheden, og ikke bare i en drøm:

Og at drømme nu kan blive virkelige.

En anden drøm, som Eurojackpot-millionerne pludselig har gjort mulig, er drømmen om et lille hus, hvor vinderen med tiden kan finde sig godt til rette, men allerførst, så skal hun lige ud og opleve lidt mere af verden.

Og første stop er en tur til Paris – og hun vil tage sin bedste veninde med.

”Ja, hun skal i hvert fald med.

Vi glæder os til at gå på cafeer, se nogle seværdigheder og til bare at have det godt,” siger hun.

Hun har overvejet, om det så er Eurojackpot-gevinsten, der skal betale for hele turen – også for veninden, men det går nok ikke.

”Nej, min veninde er sådan en, der siger ’jeg betaler for mig selv’, meeen jeg tænker, at der nok kommer en eller anden ting nede i Paris, hvor jeg kan sige ’Den tager jeg!’” siger hun.

Del artikel

Andre læser også