Fynboerne elsker hans træning: Claus Sloth åbner endnu et fitnesscenter
Nogle drømmer om at komme i bedre form eller at få en mave som et vaskebræt. Andre vil bare gerne have en stærkere ryg. Folk har forskellige mål, men fælles for dem er, at der er plads til dem alle hos Claus Sloth.
Han har specialiseret sig i personlig træning og har netop åbnet sit andet træningscenter i Odense. Det ligger i Munkebjerg Park. 1. maj åbner han tredje center, denne gang i Svendborg.
“Vi tilbyder holdtræning på små hold i små Boot Camp-rum. Der er aldrig mere end otte deltagere på vores hold. På den måde er vi sikre på, at træneren kan nå rundt og motivere og hjælpe alle på holdet. Der er med andre ord mere tid til at være nærværende,” siger Claus Sloth.
Det handler om livskvalitet
Tilbage i 2013 åbnede han sit første center i Pakhusgården på Rugårdsvej. Og noget tyder på, at han har ramt et hul i markedet. Der er nemlig stor efterspørgsel på både den personlige træning og de intensive Boot Camps, som Claus Sloth især er kendt for.
“Jeg tror, at det er, fordi vi driver nogle centre, hvor det handler om livskvalitet og om at have det godt i sin krop. Vi hjælper folk med at give kroppen omsorg i en hverdag, hvor det ofte bliver nedprioriteret,” siger Claus Sloth og tilføjer:
“Alle vores kunder træner eksempelvis løbende med personlig træner, enten på vores små hold eller individuelt, og derved hjælper vi vores kunder med at sætte struktur på deres træning. Alle som ønsker at træne i rolige omgivelser og med personlig træner er velkommen til at træne hos os. Men hvis man leder efter et center med høj musik og masser af tunge vægte, så er vi ikke det rette sted at træne.”
Ingen Zumba eller spinning
Ifølge Claus Sloth er det centrenes værdier, der trækker i medlemmerne.
“Vores primære målgruppe er folk over 30 år. Vi er et sted, hvor folk kommer og stresser af i en travl dagligdag. Her lader de op med god og professionel træning og kan tage hjem med fornyet energi. Vi har for eksempel heller ikke noget imod, at vi som træningscenter ikke tilbyder alle former for træning. Vi har kun dét, vi er rigtig gode til. Så det er helt fint for os, at vi ikke har Zumba eller spinning på programmet,” siger Claus Sloth.
Centret i Munkebjerg Park åbnede i januar, lige midt i corona og nedlukninger af samfundet, så nu glæder vi os til at holde ‘Kig forbi’-arrangement, hvor man d. 2. og 3. maj kan kigge forbi alle vores tre centre og spare helt op til 50 procent på vores forløb.
Åbningen betyder, at Claus Sloths medlemmer nu kan træne to steder i Odense og i Svendborg og vælge mellem 140 hold hver uge. Og man kan selvfølgelig selv vælge, hvilket af centrene man vil træne i.
“Vi er glade for, at vi nu har to centre i byen. Det giver mere frihed for vores medlemmer til at køre derhen, hvor det passer bedst. Ligesom vores træning skal være tilpasset det enkelte medlems hverdag, skal centrenes placering også være det,” siger Claus Sloth.
Han opfordrer alle interesserede til at kigge forbi et af centrene d. 2. eller 3. maj, enten i Munkebjerg Park, Pakhusgården eller Svendborg, og få en snak med en af de personlige trænere om, hvordan man kan komme i gang med træningen og sine mål. Det er selvfølgelig helt uforpligtende at møde op, men hvis man ønsker at melde sig til, er der mange penge at spare de dage.
Se mere på www.claussloth.dk
Hvad: Claus Sloth åbner andet og tredje center i henholdsvis Odense og Svendborg
Hvor: Munkebjerg Park, Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M og Toldbodvej 15, 5700 Svendborg
Hvornår: Åbent hus i alle centre 2. og 3. maj