Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fyns Politi melder ud: Kan du hjælpe i sag om 13-årig pige?

Forleden var politiet massivt til stede i det centrale Odense.

Til at starte med var der stor mystik om, hvad Fyns Politi lavede i området omkring Havnegade/Bågøgade.

Det eneste, der blev meldt ud, var, at politiet ledte efter en mand.

Siden kom det dog frem, at sagen drejede sig om 13-årig pige, der ifølge politiet var blevet antastet af en mand.

Og at det var denne mand, man – uden held – forsøgte at finde.

I dag skriver Fyns Politi så, at de har modtaget 22 henvendelser i forbindelse med sagen, men altså endnu ikke noget, der har ført dem frem til den formodede gerningsmand.

“Vi arbejder med de henvendelser, vi har fået, og efterforsker øvrige spor i sagen.

Vi har desuden skærpet opmærksomhed på anmeldelser, hvor der er sket noget lignende. Vi har dog ingen meldinger om sådanne lignende hændelser pt.

Hvis I skulle sidde inde med oplysninger, så hører vi naturligvis fortsat gerne om det på 114.

Pas godt på jer selv og hinanden,” lyder det fra Fyns Politi på Facebook.

Den 13-årige pige har givet følgende signalement af gerningsmanden:

Mand, dansk, ca. 25 år, 180 cm høj, spinkel af bygning, langt mørkebrunt krøllet hår til lige under ørerne, små øjne, bred kæbe, bleg i huden, ingen skæg, iført sorte cowboybukser og sorte handsker, som var sportslignende.

Hvis du sidder med oplysninger om sagen, der kunne have interesse for politiet, er du altså velkommen til at ringe til politiet på 114.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.