Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter bedrageri i Odense-bydele: Fyns Politi efterlyser denne mand

Af Christina Frederiksen

I forbindelse med tre tilfælde af bedrageri mod ældre mennesker i Odense, efterlyser Fyns Politi den formodede gerningsmand.

Det sker efter, at Fyns Politi tirsdag den 12. september 2023 modtog tre anmeldelser om bedrageri mod ældre mennesker i Odense.

Derfor efterlyses den formodede gerningsmand på billedet.

I alle tre tilfælde er ofrene blevet ringet op af en gerningsmand, der udgiver sig for at være fra Danske Bank.

Den formodede gerningsmand. Foto: Fyns Politi

Manden oplyser, at der er ved at ske hævninger i udlandet på borgernes konti.

Herefter tilbyder gerningsmanden at hjælpe, men det kræver, at der kommer en medarbejder fra banken forbi hjemmeadressen for at hente VISA-Dankort eller Mastercard samt pinkoder.

Kort efter telefonopkaldet møder en gerningsmand op, og det lykkes i alle tre tilfælde at få udleveret kort og pinkoder. Herefter er der sket kontanthævninger fra hæveautomater på i alt for 40.000 kroner til 50.000 kroner.

De tre tilfælde fordeler sig med to tilfælde i Odense N og et i Odense SV.

Fyns Politi efterlyser manden på billedet.

Hvis nogen kan genkende ham, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.