17-årig mand overfaldet: To personer efterlyses nu af politiet

Den 10. september 2021 ved 17-tiden blev en 17-årig mand overfaldet af flere personer i Lærkeparken i Vollsmose.
Fyns Politi har siden overfaldet efterforsket sagen massivt, og der er på nuværende tidspunkt foretaget adskillige anholdelser i sagen, ligesom en person er varetægtsfængslet.
Nu beder de offentligheden om hjælp til at finde endnu to mistænkte personer.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Signalement af de to mistænkte
Konkret søger Fyns Politi Osman Ali Osman, der beskrives som !afrikansk udseende, 27 år, ca. 174 cm og almindelig af bygning” samt Mohammed Ahmed Hussein, der beskrives som “afrikansk udseende, 28 år, ca. 190 cm og kraftig af bygning.”
Fyns Politi anmoder om, at borgere som er bekendte med de mistænktes opholdsadresser henvender sig med oplysninger herom.
De mistænkte vurderes ikke farlige, men Fyns Politi henstiller til, at man ved evt. antræffelse af de mistænkte ikke tager kontakt til dem, men i stedet kontakter politiet på tlf. 114.

