Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev den Romantiske Have: Kom til Fyns smukkeste forårsmarked i weekenden

Af Michael Qureshi
Pr-foto
Pr-foto

Historiske Sanderumgård danner i weekenden rammen om Fyns smukkeste forårsmarked.

Det sker på søndag d. 5. maj, hvor over 100 udstillere fylder den berømte Romantiske Have tilstødende Sanderumgård.

Oplev sjældne planter, smukke blomster, håndlavet brugskunst, unikke smykker og meget mere midt i charmerende herregårdsomgivelser.

Der vil også være dejlige madboder, hestevognskørsel, levende musik og aktiviteter for både små og store.

Sanderumgård er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense, mellem Fraugde og Davinde landsbyer.

Indviede Romantiske Have i 2010

Sanderumgaard drives som traditionelt land- og skovbrug med et samlet areal på 900 hektar.

Godsets jorde er beliggende både i både Odense og Kerteminde kommuner.

En have blev vækket af sin tornerosesøvn og en drøm gik i opfyldese for os Susanne og Erik VInd, da de med stolthed og H.M. Dronningens hjælp indviede Den Romantiske Have Sanderumgaard i maj 2010.

I umiddelbar tilknytning til hovedbygningen på Sanderumgaard findes den gamle romantiske landskabshave, en af de første af sin slags i Danmark, oprindelig etableret af Johan Bülow i perioden 1793 – 1828.

Havens areal er 15 hektar og af den oprindelig udformning eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Arealet bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park.

Her findes også en gårdbutik, som naturligvis også har åben på søndag.

Stor interesse

Entré koster 30 kr. pr. person med gratis adgang for børn under 15 år til det smukke forårsmarked og Den Romantiske Have.

Arrangørerne lover, at de har nok med parkeringspladser til de forventede mange gæster. På Facebook-begivenheden har knap 4.000 meldt sig interesseret/deltager.

Hvad: Forårsmarked i den romantiske have
Hvor: Sanderumgård, Sanderumgårdsvej 150, 5220 Odense
Hvornår: Søndag d. 5. maj fra kl. 10.00
Mere info her

Del artikel

Andre læser også