Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Uhygge for de små: Fyns Sommerland klar med børneskræm

Af Christina Frederiksen

Når mørket falder på over Fyns Sommerland i efterårsferien, er det ikke kun de modigste, der får gys.

Med Børneskræm inviterer Fyns Sommerland til (u)hygge i børnehøjde – et sted, hvor børn og forældre sammen kan opleve halloween-stemningen uden, at det bliver for voldsomt.

Det Forladte Sommerland er kendt for at være Fyns mest intense horror-event, når den får fuldt skrald om aftenen, men i efterårsferien skrues der ned for chok og intensitet – og op for lys, grin og trygge gys.

“Børneskræm handler om at tage halloween-universet, som de voksne oplever i Det Forladte Sommerland, og give det en varm, sjov og lidt tryggere drejning.

Her må børnene gerne gyse – men de skal også grine,” siger Jeppe Vestergaard, direktør i Fyns Sommerland.

Børneskræm er horror i børnehøjde, hvor tryghed, grin og oplevelser går hånd i hånd med gys.

Børneskræmmøder børnene et univers fuld af lys, tåge og små overraskelser – men uden den hårde horror-stemning.

Der er to-tre baner med levende skuespillere, effekter og (u)hygge, hvor man selv bestemmer, hvor tæt man vil på.

“Det Forladte Sommerland er for voldsomt for de mindste – derfor har vi skabt et koncept, hvor børn kan få halloween-stemningen på deres egne præmisser. Det er både sjovt, lidt skræmmende og helt sikkert noget, de husker,” siger Jeppe Vestergaard.

Det kan børnene opleve

  • 2-3 horrorbaner med levende skuespillere – designet specielt til børn (6–14 år)
  • Områder med effekter, lys og (u)hygge i børnehøjde
  • Roligere stemning end Det Forladte Sommerland
  • Tryg atmosfære, hvor man selv bestemmer, hvor tæt man vil på
  • Mulighed for varme snacks og kakao i parken

Priser & praktisk info

  • Anbefalet alder: fra 6–14 år
  • Pris: 149,- pr. barn
  • Voksne kommer gratis med (én voksen pr. betalende barn)
  • Datoer: 13.–16. oktober
  • Åbningstid: 14.00–20.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.