Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe hits på stribe: Fynsk festival klar med et stort hovednavn

Af Christina Frederiksen
PR-foto fra Midtfyns Festival
PR-foto fra Midtfyns Festival

Til september finder endnu en udgave af den genopståede Midtfyns Festival sted.

Og allerede nu er arrangørerne klar til at præsentere det første navn på festivalen 2025.

“Vi er utrolig stolte af at kunne præsentere Scarlet Pleasure som et af vores hovednavne på næste års festival.

Scarlet Pleasure har en særlig plads hos mange mennesker, og deres musik taler til en bred vifte af mennesker.

Vi er sikre på, at de vil levere et fantastisk show – formentligt det eneste på Fyn i 2025,” fortæller initiativtager og en af de to festivalledere Sune Vesterlund.

Den københavnske succesgruppe bringer deres varme, soulede pop-univers og ukuelige liveenergi til det midtfynske og byder publikum op til dans med et bagkatalog af hits og ny energi.

Siden deres debut i 2014 har Scarlet Pleasure sat et unikt aftryk på den danske musikscene.

Med over 200 millioner afspilninger på Spotify, en perlerække af hits og udsolgte koncerter har trioen etableret sig som en af landets mest indflydelsesrige og medrivende live-oplevelser .

Har fundet sin niche

Med hits som “What a Life”, “Deja Vu”, og “Limbo” har Scarlet Pleasure sat deres præg på den danske musikscene, og deres evne til at levere shows, der er lige så imponerende som deres musik, har gjort dem til en favorit blandt musikelskere.

“Efter en succesfuld femte Midtfyns Festival siden genrejsningen, hvor vi havde flere gæster end forventet, er vi spændte på gæsternes reaktion på årets line-up.

Vi føler, vi har fundet vores musikalske niche i et stort festivalmarked, hvor vi værner om at være en lille, hyggelig og folkelig fynsk festival,” fortæller festivallederen.

Festivalens publikum kan se frem til en koncert, der vil vække minder om sommer og sydlige himmelstrøg til sensommerfestivalen på Dyrskuepladsen i Ringe.

“At Scarlet Pleasures nok eneste koncert på Fyn i 2025 bliver hos os, er noget helt særligt for en lille, frivillig foreningsfestival som vores og er et stort skridt mod vores drøm om at skabe en festival, der virkelig bemærkes rundt omkring,” slutter Sune Vesterlund.

Billetter til Midtfyns Festival, som finder sted 4.-6. september, kan købes på festivalens hjemmeside.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.