Gåder og gys: Nye Escape Rooms åbner i Odense med særligt tilbud
For noget tid siden kunne vi her på MigogOdense fortælle, at Odense snart ville få et helt nyt Escape Room-univers.
Escape Rooms er blevet et stort hit i hele Danmark, og flere og flere får øjnene op for den perfekte kombination af spænding, overraskelser og samarbejde, som oplevelsen giver.
Nu kan vi fortælle, at LOCKED Escape Rooms åbner 2. oktober her i Odense, og det gør de med et ret vildt åbningstilbud. Man kan nemlig prøve det for 99 kr. per person, hvilket er ret billigt i forhold til andre Escape Rooms på markedet.
LOCKED Escape Rooms rykker ind på 450 kvadratmeter på Kongensgade 66-68 her i Odense i nabobygningen til Restaurant Flammen.
En helt unik spændingsoplevelse
LOCKED er i forvejen etableret i Herning, Holstebro, Kolding og Randers, og nu glæder de sig til snart at kunne byde fynboerne ind i deres helt specielle univers.
“Et LOCKED ROOM er en 60 minutters spændingsoplevelse.
Hos os kan der vælges mellem forskellige temaer, f.eks. “Kidnapped” hvor man skal undslippe sin kidnapper eller “Crime Scene” hvor man skal opklare en mordsag. Fælles for oplevelserne er at logisk tænkning og samarbejde er nøglen til succes,” fortæller Martin Høeg fra LOCKED til MigogAalborg.
Der findes efterhånden en del Escape Rooms i Danmark, men LOCKED vil skille sig ud på markedet på flere områder.
“Vi VIL være Danmarks bedste Escape Room udbyder og helt konkret betyder det f.eks., at vores Escape Rooms ikke bare består at ét, men derimod minimum tre rum.
Endvidere har vi 100% fokus på helhedsoplevelsen, hvilket bl.a. betyder, at vi investerer massivt i de rette lokaler med det helt rette LOCKED-stemning.
Lokalerne vi har fundet i Odense er helt unikke og vil være med til at sætte vores gæster i den helt rette stemning allerede i det de træder ind af døren,” siger Martin.
Hvad: LOCKED Escape Rooms åbner i Odense
Hvor: Kongensgade 66-68
Hvornår: 2. oktober
Man kan booke tilbuddet på de 99 kr. lige her