Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gadefest, galop eller guitarrock? Weekenden i Odense har det hele

Af Kasper Junge Wester
Foto: Oliver Gram
Foto: Oliver Gram

Endnu en weekend, endnu en fest. Odense er nok engang fyldt til bristepunktet med weekendaktiviteter, uanset om man er festabe eller roligt anlagt.

Den altoverskyggende begivenhed er selvfølgelig Karrusel – Odenses helt egen gadefest – der løber fra fredag til og med søndag. Odense er klædt på til fest denne weekend – er du?

Musik

 

Fredag d. 8. september kl. 19.30: “Den største af de store”
Der er dømt højkultur, når Odense Symfoniorkester spiller en af klassisk musiks allerstørste mesterværker, Beethovens 9. symfoni, i Carl Nielsen Salen i ODEON.

Bemærk, at der er koncertintro en time før selve koncerten starter.

Billetter kan købes her – der gives rabat til unge/studerende.

Fredag den 8. september kl. 21.00: Shotgun Revolution på Posten
Det danske band, der sædvanligvis befinder sig i den tungere ende af rocken, gæster Posten denne aften med et akustisk set. Det bliver sidste mulighed for at opleve det travle band, før de bevæger sig i studiet og går i gang med næste album.

Billetter kan købes her.

Lørdag den 9. september kl. 20.00: Kira Skov & Nikolaj Hess Duo på Dexter
Kira Skov er tilbage efter flere måneders pause i kølvandet en personlig tragedie. Denne aften vil hun sammen med jazzpianisten Nikolaj Hess spille numre fra sin nye plade ”In The Beginning”, som er blevet taget godt imod af anmelderne.

Kom og oplev en af Danmarks bedste sangerinder sammen med en af landets bedste pianister i intime rammer på Dexter denne lørdag aften!

Billetterne finder du her.

Event


Fredag den 8. kl. 16.00 til lørdag den 10. kl. 03.00: Karrusel festival 2017
Karrusel er selvfølgelig ikke til at komme udenom. Odense har fået sin egen kæmpe gadefest, og hvilken bedre måde at byde nye studerende velkommen til byen på end at fyre den af i gaderne til langt ud på natten.

Karrusel festival består af tre separate gadefester forskellige steder i byen. Læs mere og se programmet på Karrusels hjemmeside eller på festivalens Facebook-side.

Billetter og armbånd kan købes (med studierabat!) her.

Lørdag den 9. september kl. 17.00-23.00: MMA Galla vol 3
På lørdag kan du komme til et nyt dansk MMA stævne: MMA Galla, som afholdes i Odense Idrætshal. Her kan du opleve det bedste fra dansk og nordisk MMA. Oplev bl.a. 34-årige David Rosmon, som er professionel MMA fighter med 17 prokampe på CV’et. Han skal kæmpe mod den erfarne Matt Inman, så der er lagt op til et brag af en kamp!

I alt byder aftenen på fire professionelle kampe og en masse amatørkampe.

Læs mere og køb billet her.

For familien


Lørdag den 9. september kl. 11.00-13.00: Søde og farlige dyr! i Vollsmose Kulturhus
Tag de helt små med ud og lave søde og farlige dyr i Vollsmose Kulturhus’ værksted. Der vil blive klippet, klistret og limet sammen til den helt store guldmedalje, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke dyr der kan komme ud af børnenes kreative udfoldelser!

Læs mere her.

Lørdag den 9. september kl. 10.15-14.55: Oplev et optændt damplokomotiv på Danmarks Jernbanemuseum
Så er der godt nyt til små og store tognørder, for nu på lørdag kan du se, hvordan det foregår, når man starter et damplokomotiv. Det bliver også muligt at komme ned under lokomotivet

Læs mere her og køb billetter her.

Lørdag og søndag kl. 10-15: Oplev, hvordan det var at være soldat i 1800-tallet
Lørdag og søndag kan børnene leve sig ind i, hvordan det var at være soldat i 1800-tallet. Det foregår i Børnenes Baggård i Møntergården, hvor man kan opleve soldaternes vilkår i gamle dage, smage på feltrationerne, snitte sin egen bajonet og høre om, hvordan det var at være soldat i 1864 – alt sammen fortalt i børnehøjde, så alle fra 4 til 11 år kan være med.

Arrangementet foregår kl. 10 – 15 begge dage og koster 20 kr.

Søndag den 10. september kl. 10.00-16.00: Fjordens Dag
Kom ud i naturen og oplev, hvor meget Odense Fjord har at byde på af både plante- og dyreliv. Der er masser af aktivitetsmuligheder denne dag, hvad enten du har lyst til at bygge dit eget fuglehus, studere insekter i mikroskop eller forsøge dig med trailrunning, windsurfing eller noget helt andet.

De mange aktiviteter er spredt ud på en masse forskellige steder langs fjorden, som du kan læse mere om lige her.

Du kan også følge med på Fjordens Dag på Facebook.

Shopping

 

Lørdag den 10. september kl. 10.00-16.00: Antikmarked i Odense City
Du kan komme til årets sidste antikmarked i Odense City. Det sker på Flakhaven eller Gråbrødre plads, og der er mange udstillere og derfor gode muligheder for at gøre et fund. Hvem ved – måske er dit indkøb mere værd, end du har givet?

Hver søndag fra kl. 10-17: Søndagsåbent i Rosengårdcentret
Butikkerne i Rosengårdcentret holder åbent hver søndag. Der kan dog være enkelte undtagelser, så tjek evt. de enkelte butikkers åbningstider, før du tager på shopping.

Kultur/sport


Fredag den 8. september til søndag den 17. september: Mod.Strøm
Mod.Strøm er et nyt kulturinitiativ sat i verden for at skabe fokus på glemte og uudnyttede steder på Fyn. Gennem kunstinstallationer og performance art og happenings vil en række steder på Fyn få nyt liv denne weekend og halvanden uge frem.

Her i Odense vil centrum for begivenhederne være Hesbjerg Slot når Blommenslyst, hvor der blandt andet fortælles skyggehistorier, spilles kammermusik og vises lys- og lydinstallationer i de spændende omgivelser på det gamle slot.

Læs mere på modstroem.dk , studér det fulde program og følg med på Facebook.

Fredag den 8. september kl. 20.00-23.00: Shu-Bi-Dua Musical Koncert i Den Fynske Landsby
Den anmelderroste musical baseret på Shi-Bu-Duas folkekære sange slår vejen forbi Odense denne fredag. Kom og se og hør dine yndlingssange med “shubberne” bragt til live på scenen. Vi tør godt love, at alle favoritterne er med, om det så er “Hvalen Hvalborg”, “Står På En Alpetop” eller noget helt tredje.

Der er stadig billetter, og de kan købes gennem Ticketmaster, hvor du også kan købe drinksbilletter.

Lørdag den 9. september kl. 12.30: ”Fyensløbsdagen” på Fyns Væddeløbsbane
Seks galopløb og fire travløb står på programmet på lørdag, når Fyens Væddeløbsbane indbyder til Fyensløbsdagen, hvor ”STARK Fyensløbet” er det helt store tilløbsstykke.

Tag familien med til sjov og spænding på travbanen. Er I sultne kan I endda indtage en lækker buffet i panoramarestauranten, inden I begynder at spille.

Det koster 30 kr. at komme ind.

Søndag den 10. september kl. 18.00: OB-Brøndby IF på EWII Park
Brøndby er stærke på hjemmebane og temmelig usikre på udebane. Heldigvis foregår søndagens kamp mod OB her i byen, og OB ser derfor ud til at stå med gode kort på hånden, når de tørner sammen med vestegnsklubben.

Og point skal der til, hvis OB skal hænge på i den sjove ende af tabellen, så kom ud og støt De Stribede! Kickoff er klokken 18, og billetterne kan købes foran stadion eller ved at trykke her.

 

Del artikel

Andre læser også