Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor gadefest i Odense: Kendte dj’s sætter gang i byen

Af Christina Frederiksen

Er du til konfetti, flammer og basarm, kan du godt begynde at glæde dig til torsdag 25. august.

Her sætter årets Gadefest Tour gang i byen som en del af H.C. Andersen Festivals.

Når festkaravanen Gadefest Tour besøger Odense i uge 34, bliver det i samarbejde med Albani, Aya Club, Generator Festivallen og H.C. Andersen Festivals, og man kan glæde sig til, at en række af danske top-artister indtager Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik.

”H.C. Andersen Festivals skaber oplevelser i samarbejde med sponsorer, frivillige og aktører, og vi er superstolte over i tæt samarbejde med Albani, Aya Club og Generator at få en ny festival ind under H.C. Andersen Festivals i form af Gadefest Tour.

Her er der i den grad lagt i op til en fest for det yngre publikum og andre med lyst til et brag af konfetti og musik,” siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

TooManyLeftHands lukker festen

Traditionen tro står der TooManyLeftHands & Friends på plakaten, når Gadefest Tour sparker gang i festen i foreløbig Randers, Odense, Viborg, Esbjerg, Sønderborg og Vejle fra 12. august til 17. september.

Flere byer bliver tilført turnéen, ligesom der løbende bliver annonceret musiknavne til plakaten.

”Vi glæder os enormt meget til det syvende år med Gadefest Tour.

TooManyLeftHands har været med alle år og har for vane at lukke festen med et brag – og igen i år tager de som altid en række af deres musikalske venner med under fanen ’TooManyLeftHands & Friends’. Det glæder vi os til,” siger Freddy Larsen, sponsorchef hos Albani, og tilføjer:

”Vi glæder os mindst lige så meget til at præsentere flere kunstnere i starten af august, og så er det stadig forhåbningen, at der kommer endnu et par byer på tour-kortet.”

Fri entré som optakt til Generator

Det er gratis at deltage i Gadefest Tour og de omkringliggende aktiviteter.

I Farvergården kan du blandt andet udfordre dine venner i Beer Pong, ligesom du kan slippe sin indre danser løs med headset til det støjfrie og underholdende Silent Disco.

Gadefesten er også en lille smagsprøve på, hvad de unge kan forvente af Generator, som ligger i forlængelse af studiestarten.

”Vi har længe gerne ville samarbejde med H.C. Andersen Festivals omkring Generator, og med det her samarbejde, hvor Gadefest Tour flytter til uge 34, får vi en kanonfed optakt til Generator, der foregår 9.-10. september,” siger Anja Følleslev, leder af Generator og Studenterhus Odense.

Gadefest Tour indledes 12. august i Randers, hvorefter der 25. august er gadefest i Odense.

Viborg, Esbjerg, Sønderborg og Vejle følger efter henholdsvis 9., 10., 16. og 17. september.

Du kan læse mere om Gadefest Tour på www.gadefest.dk og om H.C. Andersen Festivals på www.hcafestivals.dk.

Del artikel

Andre læser også