MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder flere billettyper: Nu bliver det dyrere at køre med letbanen

Af Mikkel Greiner
Foto: Lasse Olsson
Foto: Lasse Olsson

Alle har en mening om letbanen.

Var den for dyr at lave? Er den smart? Larmer den? Binder den byen samme? Holdninger er der mange af.

Og nu kan der komme endnu en på bordet hos mange odenseanere.

Taksterne bliver nemlig nu sat op på flere billettyper til letbanen.

Det gælder blandt andet rejsekort og pendlerkort.

Med et rejsekort (voksen, 1-2 zoner) vil en almindelig tur med letbanen stige med en krone – fra 22 til 23 kroner. Dog falder prisen gradvist, jo flere ture, du rejser – og der er samtidig 20 procent rabat, når du rejser uden for myldretiderne.

Et 30 dages pendlerkort (voksen, 1-2 zoner) til brug i letbanen stiger med 15 kroner – fra 420 til 435 kroner.

En almindelig enkeltbillet (voksen, 1-2 zoner) til letbanen stiger billetprisen med en krone – fra 26 til 27 kroner.

Alle billetter og takster gælder naturligvis både i letbanen og i FynBus. 

Det skyldes at trafikselskaberne hvert år til januar regulerer billettaskerne for den kollektive trafik.

På Fyn og Langeland stiger taksterne i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag den 19. januar 2025.  

Takststigningerne gælder, hvis du kører på rejsekort eller pendlerkort – eller hvis du køber almindelige enkeltbilletter.

Der er dog stadig én måde at få de samme lave priser som hidtil hvis du skal med letbanen. QR-koden.

Hvis du køber billet gennem QR-koden der er placeret ved alle stationerne, får du stadig billetten til enten 15 kr. (Odense NU) eller 10 kr. (Odense Ung).

QR-billetten er nemlig et specialtilbud, som er politisk besluttet i Odense – og derfor ikke en del af trafikselskabernes takstsystem.

Du kan læse mere om de nye priser her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien