MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder fra i dag: Nu får vandvidsbilister konfiskeret bilen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: RIgspolitiet
Foto: RIgspolitiet

Politiet får et nyt værktøj i kampen mod vanvidsbilisme, når en skærpelse af reglen om konfiskation af køretøjer anvendt til vanvidskørsel træder i kraft i dag onsdag den 31. marts 2021.

Fyns Politi ser frem til de skærpede muligheder for konfiskation af køretøjer brugt ved vanvidskørsel, som træder i kraft fra i dag:

”Det er ingen hemmelighed, at vi er godt trætte af vanvidsbilister. At man sætter andres liv på spil er dybt uacceptabelt”, udtaler vicepolitiinspektør og leder af Færdsel i Fyns Politi, Sten Sørensen og fortsætter:

”De nye skærpelser betyder, at konfiskation af køretøjet nu er en fast sanktion for vanvidskørsel – og altså noget som vi i udgangspunkt altid vil gøre.”

Med de udvidede beføjelser kan politiet beslaglægge det køretøj, som er brugt til vanvidskørslen, også selv om det ejes af en anden end føreren – fx en forælder, kæreste eller et leasingfirma. Det er i sidste ende retten der beslutter, om der skal ske konfiskation.

De køretøjer der kan konfiskeres er ikke kun biler, men alle motoriserede køretøjer, så det gælder også fx motorcykler.

Tænk dig om, før du låner, leaser eller lejer din bil ud

Formålet med de skærpede beføjelser er både at forhindre gentagne lovovertrædelser og at virke præventivt ved både at fjerne køretøjet fra vejene, og få folk og firmaer til at tænke sig om en ekstra gang inden de udlåner/ lejer deres køretøjer ud til andre.

Sten Sørensen siger: ”Vi er selvfølgelige glade for, at vi kan tage bilen, så den ikke kan blive brugt igen, men vi håber også, at det her kan have en forebyggende effekt, fordi bilejeren måske tænker sig om en ekstra gang, før vedkommende låner sin bil ud til en, der har en lidt for tung speeder-fod.  Det bedste for alle vil jo helt klart være, at vi helt kan undgå, at den her type kriminalitet finder sted.”

Skærpelsen af reglerne træder i kraft i dag onsdag den 31. marts 2021. Ud over Beslaglæggelse og konfiskation af køretøjet er der også skruet op for straframmen på flere typer af vanvidskørsel.

FAKTA:

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:

– Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder

– Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

– Særlig hensynsløs kørsel

– Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel over 100 km i timen

– Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover

– Spirituskørsel med en promille over 2,00

Udvalgte strafskærpelser for vanvidskørsel efter straffeloven – i kraft 1. marts 2021

  • Strafniveauet skærpes med 50 % for forsætligt at volde fare for andres liv eller førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædelser.
  • Strafniveauet skærpes med 50 % for flugtbilisme.
  • Strafniveauet for chikanøs kørsel er skærpet fra bøde til fængsel. Chikane kørsel vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år efter færdselsloven.

Udvalgte strafskærpelser for vanvidskørsel efter færdselsloven – i kraft 31. marts 2021

  • Kap- og væddeløbskørsel er skærpet fra bøde til fængsel. Kap- og væddeløbskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år efter færdselsloven.
  • Skærpelse af straffen til fængsel for de groveste hastighedsforseelser,
    • – dvs. hvor hastigheden er 200 km i timen eller derover, eller
    • – mere end 100 pct. for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 km i timen.
    • Overtrædelserne vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien