MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter eksklusiv forvandling: Gæsterne strømmer til Kræz

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

Hvis man siger café i Odense, siger man også automatisk Kræz.

Siden åbningen i 2001 har Kræz på Gråbrødre Plads været ét af de mest populære steder at indtage en burger, nachos eller drikke en kop kaffe, når der skal hygges med veninderne efter en shoppetur i byen.

For fem år siden fik Kræz ny ejer, og han havde store planer om at modernisere caféen, da han købte den i 2019.

Men Mikkel Søe nåede ikke langt, før coronaen ramte, og alle gode idéer måtte sættes på pause.

Heldigvis er pandemien for længst overstået, og i januar blev måneden brugt på at give Kræz den helt store makeover.

Foto: PR

De gamle gulve blev brækket op og nye lagt.

Derudover er lamper, møbler, såsom borde, stole, sofaer og alt dekoration skiftet, og hele caféen er blevet malet. Også toiletterne i kælderen er blevet renoveret.

Ligeledes er indervinduerne blevet fjernet, hvilket har givet caféen en mere åben fremtoning.

Formålet med det hele har været at gøre Kræz mere tidssvarende – og selvfølgelig at trække flere gæster til.

Foto: PR

En mission, der må siges at være lykkedes.

“Uden at komme nærmere ind på tallene, kan jeg sige, at det er gået dobbelt så godt, som vi havde håbet på,” siger Mikkel Søe, der også hører fra gæsterne, at de er meget tilfredse med Kræz version 2.0.

Sikkert hit med cocktail pitchers

“Vi har fået rigtig god feedback. Folk synes, at her er enormt hyggeligt, og så nævner mange, at akustikken er rigtig god,” siger han.

Kræz på Ove Sprogøes Plads.

På det “nye” Kræz er kvalitet i højsæde.

Det er stadig en café i dagtimerne, men renoveringen har gjort, at rammerne og stemningen om aftenen emmer mere af eksklusiv cocktaillounge.

Vi har haft rigtig stor succes med vores cocktail pitchers (cocktails på kande red.), som vi virkelig sælger mange af. Dem er gæsterne helt vilde med,” siger Mikkel Søe, der også har valgt at give spisestedets menukort en overhaling.

“Vores øgede fokus på kvalitet påvirker selvfølgelig også den mad, vi serverer.

Der er flere sunde retter, og vi har også fået en decideret vegansk bowl på kortet,” siger Mikkel Søe, der dog lover, at én ting forbliver den samme:

“Vores nachos er vores bedst sælgende produkt, så dem rører vi ikke ved. Vi hører fra mange, at vi har Odenses bedste nachos, så de skal selvfølgelig være præcis, som folk kender dem!”

Har du endnu ikke været forbi det nye Kræz, så er sommerferien en oplagt anledning. Og ellers har Kræz planer om fremover at kunne præsentere mere liveunderholdning til gæsterne.

Det kommer til at være med alt fra comedy, foredrag til akustiske koncerter.

Kig forbi Odenses nok bedst beliggende café, hvor du selvfølgelig både kan sidde inde og ude – alt efter, hvad vejret tillader.

Læs mere om Kræz her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien