Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mormors mad i nye klæder: Den Gamle Kro frister med julemad i december

Af Michael Qureshi

Der har efterhånden været en del dygtige kokke i køkkenet hos Anarkist Beer and Food Lab i Albanigade.

Ikke fordi der har været stor udskiftning og problemer. Mere fordi man fandt ud af, at det virkede godt med forskellige Pop Up restauranter i årets løb.

Så fra Umut til Henrik Jyrk, og i november rykkede Den Gamle Kro så ind i de flotte restaurantlokaler.

Den Gamle Kro hylder det danske køkken, med respekt for historien og traditionerne laver teamet bag hjemmelavet dansk mad med et nutidigt og moderne twist.

Råvarerne udvælges med øje for kvalitet og smag, men også med omtanke for madspild og bæredygtighed, hvor økologi og lokale vare prioriteres højt – som en selvfølgelighed i år 2021.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Passer perfekt til julefrokosterne

Konceptet med Den Gamle Kro passer særligt ind lige nu med julen og julefrokosterne i vente, hvor dansk mad hører sig til.

I december slår Anarkist Beer and Food Lab dørene op til årets julefrokoster, hvor Den Gamle Kro kokkerer i køkkenet og byder på en uovertruffen julebuffet med traditionelle juleretter, der er krydret med lidt nytænkning for et moderne løft.

Den Gamle Kro eksperimenterer f.eks. med inkorporering af fynske råvarer og det Anarkistiske ølunivers i madlavningen.

Til maden vil der være tre timers fri bar i brewpubbens 24 fadølshaner med specialøl, sodavand og vand – heriblandt en række forskellige juleøl fra flere danske mikrobryggerier.

I løbet af aftenen vil der være underholdning, og kl. 22:00 spiller vores DJ op til fest, hvor de danseglade kan tage en svingom i Albani bryggeriets gamle tappehaller.

Samarbejdet mellem Anarkist Beer and Food Lab og Den Gamle Kro kan opleves frem til d. 18/12, hvor der torsdag, fredag og lørdag er åbent for serveringer fra menukortet, der er særligt sammensat og udviklet til samarbejdet.

De særlige julefrokoster bliver afholdt d. 3/12, 4/12, 10/12 og 17/12.

Læs mere om julefrokosterne og menuen her

Del artikel

Andre læser også