Gastromand anmelder Anarkist: Masser af øl og delemad

Skrevet den 11. juli 2018 kl 17:39 Af Daniel Sløk Nielsen

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense

Tilbage i 2017 kunne MigogOdense berette om Albanis nye ølserie: Anarkist. Det var mikrobryggeriet Theodor Schiøtz Brewing Co. (som Albani står bag) som sendte 4 nye øl på gaden. Her havde brygmesteren fået lov til at slippe passion og kreativitet løs. I 2018 kom der så endnu en nyhed, nemlig et samarbejde mellem Royal Unibrew (ejer Albani m.m.) og Meyers – om en ny restaurant i Odense. Målet var at få øl og mad til at spille sammen. Stedet skulle hedde Anarkist. Navnet Anarkist er inspireret af bryggeriets grundlægger, Theodor Schiøtz, der i 1859 grundlagde det odenseanske bryggeri, og af mange blev kaldt netop en anarkist.

Der er stille i den gamle tappehal, da vi ankommer til Anarkist. Her er nærmest ingen gæster på stedet. Vi har dog også valgt at komme tidligt, da det passede bedst ind i dagens program. Restauranten er indrettet i en del af de gamle tapperihaller hos Albani, hvorfra man kan se ind til store ståltanke. Til den ene side ser man køkkenet, som er delvist åbent, og på den anden side ligger baren, hvorfra man kan få masser af øl fra en af de de tyve ølhaner.

Da vejret er godt, vælger vi dog at sidde udenfor på deres hyggelige terrasse. Selve menukort og bestilling er relativ simpelt. Ved alle borde finder man et menukort, hvor man kan krydse af, hvilke retter man ønsker, og herefter kan man så aflevere sedlen og dermed sin bestilling. Menukortet består af snacks, deleretter, tilbehør, burgere og sandwich og dessert. Selvom menukortet optræder simpelt og nok ikke henter michelinstjerner hjem, så er der alligevel noget forskelligt at vælge i mellem, og der burde være noget for enhver smag – og vælger man at dele retterene, kan man jo prøve lidt forskelligt.

Udfyld selv det du ønsker og aflever i baren.

Gode øl, men lang ventetid

Selvom vi kun er to personer af sted, vælger vi at bestille en masse forskellige retter, så vi kan komme det meste af menukortet rundt. Efter vi har afgivet bestilling får vi vores øl og tænker, at maden nok kommer hurtigt ud (altså hvor lang tid kan det f.eks. lige tage at servere en omgang ølpølser?) Vi bliver dog lidt skuffede eftersom vi venter over 30 minutter på at få maden. Man vælger nemlig at servere alle 6 retter på én gang. Det giver ikke ret meget mening at gøre det, da flere af de varme retter jo når at blive kolde, inden vi kommer igang med dem.

Men maden skal jo testes, så jeg kaster mig først over de ølpølser, vi har bestilt. De er heldigvis rigtig gode, og den dertilhørende dijonnaise til at dyppe i er også god. Ølpølser er bare noget, man skal have, når man sidder og drikker en god øl, så de her må siges at være et must have på menukortet.

Gode ølpølser og rigtig fin dijondip til

Vi går fra ølpølser til en tatar. Her har man prøvet at være kreativ og valgt at rive en gravad æggeblomme udover retten. Det giver en fin wowfaktor, men udeblivelsen af en rigtig æggeblomme betyder desværre, at denne tatar kommer til at mangle et cremet element. Det er faktisk superærgerligt, for selvom retten måske for mig er lidt underkrydret, så har den en rigtig god syre og det klæder den virkelig godt. Jeg vil ønske, at man havde taget den gode dijonnaise fra ølpølserne og kommet den på tallerkenen. Så havde man nemlig haft den her fedme og cremethed, som tataren skriger efter.

Vi kommer ikke helt i mål med denne tatar.

Flere af retterne på menukortet er uden kød, og selvom jeg er en kødmand, så kan jeg godt finde glæden i at spise grøntsager, når de er lavet godt. Så vi vælger også at afprøve både bagt blomkål og grillet kål. Der er godt med bid i kålet og den brunede smør passer bare så godt til. Der står også at der skal være kapers med til kålretten, men dem har vi lidt svært ved at finde – desværre. Skulle jeg komme med et stort ønske så havde det virkelig klædt kålene at have noget sprødt drysset henover. Måske nogle ristede eller røgede nødder kunne have været virkelig godt. Vi får også et bagt blomkål – altså et helt blomkålshoved, som måske lige er i overkanten til to personer. Selve blomkålet er godt tilberedt og har en fin sauce til. Ifølge menukortet så skulle det være en ostesauce, men smagen af ost udebliver lidt her, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da saucen bare fungerer rigtig fint i denne ret.

Grillet kål med brunet smør. Det holder altid.

Rigeligt blomkål og rigtig god sauce til.

På menukortet finder vi også en kulmule, så den bliver også bestilt. Det første, som springer en i øjnene, er rettens størrelse, som selv for en deleret at være er ret stor. Vi får altså den voksne udgave. Heldigvis er fisken flot tilberedt, og det er svært at sætte en finger på den. Krydringen og smagen sidder hvor den skal. Den ølbraiserede fennikel til passer også godt til retten, så det kan sagtens anbefales.

Dagens nok bedste ret er pale ale polentaen. Det er den cremede slags polenta og er lidt spicy (chipotle), men ikke brændende ubehagelig. Den har en lækker smag af øl og det løfter bare hele smagen i retten. Svampene passer godt til, og det er en ret, jeg kan spise igen og igen.

Pale Ale polenta – opskriften sender i bare 🙂

Vi lukker dagen med en dessert, som vi sjovt nok også vælger at dele. På Anarkists menukort finder man to forskellige. En flødebolle fra Summerbird og en ølis med ale, brød og rabarber. Vi bliver hurtigt enige om at springe flødebollen over, for selvom jeg er stor fan af Summerbird, så lyder en ølis bare sjovere. Igen oplever vi desværre ventetid, hvilket jeg slet ikke forstår, for det burde bare være tre færdiglavede ting, der skal lægges på en tallerken, og så serveres. Desserten er dog hæderlig og ventetiden værd. Godt nok er det lidt specielt med ølis, men det fungerer fint sammen med det søde brød og de syrlige rabarber.

Tilbage sidder man ret mæt og undrer sig over, at det skulle tage så lang tid at servere disse retter. Da det er deleretter, burde de blive serveret løbende som de blev færdige, så man kunne komme igang med at deles om dem. Det håber jeg, køkkenet får øjnene op for.

Dommen: Kommet for at blive

Øl og mad passer bare rigtig godt sammen, så jeg tror, at Anarkist er kommet for at blive. Til trods for nogle svipsere, så tror jeg, det blot handler om, at både personale og køkken skal falde til i de nye rammer og finde deres sted. Personalet virker flinke og imødekommende. Eftersom de kalder stedet for et “beer and foodlab”, må jeg gå ud fra, at vi på sigt kommer til at se en udvikling i antal og kvalitet i retter og generelt i køkkenet. Den nuværende status bærer som sagt præg af, at stedet er nyt og personalets viden og erfaring om menukort og sammensætningen med øl nok kommer på sigt. Jeg synes i hvert fald, at de viser gode takter – og så smager øllet jo ret godt, så ventetiden på maden giver blot anledning til en omgang mere.