Gastromand anmelder Anarkist: Masser af øl og delemad

Skrevet af: Daniel Sløk Nielsen
Facaden
Facaden

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense

Tilbage i 2017 kunne MigogOdense berette om Albanis nye ølserie: Anarkist. Det var mikrobryggeriet Theodor Schiøtz Brewing Co. (som Albani står bag) som sendte 4 nye øl på gaden. Her havde brygmesteren fået lov til at slippe passion og kreativitet løs. I 2018 kom der så endnu en nyhed, nemlig et samarbejde mellem Royal Unibrew (ejer Albani m.m.) og Meyers – om en ny restaurant i Odense. Målet var at få øl og mad til at spille sammen. Stedet skulle hedde Anarkist. Navnet Anarkist er inspireret af bryggeriets grundlægger, Theodor Schiøtz, der i 1859 grundlagde det odenseanske bryggeri, og af mange blev kaldt netop en anarkist.

Der er stille i den gamle tappehal, da vi ankommer til Anarkist. Her er nærmest ingen gæster på stedet. Vi har dog også valgt at komme tidligt, da det passede bedst ind i dagens program. Restauranten er indrettet i en del af de gamle tapperihaller hos Albani, hvorfra man kan se ind til store ståltanke. Til den ene side ser man køkkenet, som er delvist åbent, og på den anden side ligger baren, hvorfra man kan få masser af øl fra en af de de tyve ølhaner.

Rustik og enkel indrettet

Da vejret er godt, vælger vi dog at sidde udenfor på deres hyggelige terrasse. Selve menukort og bestilling er relativ simpelt. Ved alle borde finder man et menukort, hvor man kan krydse af, hvilke retter man ønsker, og herefter kan man så aflevere sedlen og dermed sin bestilling. Menukortet består af snacks, deleretter, tilbehør, burgere og sandwich og dessert. Selvom menukortet optræder simpelt og nok ikke henter michelinstjerner hjem, så er der alligevel noget forskelligt at vælge i mellem, og der burde være noget for enhver smag – og vælger man at dele retterene, kan man jo prøve lidt forskelligt.

Udfyld selv det du ønsker og aflever i baren.

Gode øl, men lang ventetid

Selvom vi kun er to personer af sted, vælger vi at bestille en masse forskellige retter, så vi kan komme det meste af menukortet rundt. Efter vi har afgivet bestilling får vi vores øl og tænker, at maden nok kommer hurtigt ud (altså hvor lang tid kan det f.eks. lige tage at servere en omgang ølpølser?) Vi bliver dog lidt skuffede eftersom vi venter over 30 minutter på at få maden. Man vælger nemlig at servere alle 6 retter på én gang. Det giver ikke ret meget mening at gøre det, da flere af de varme retter jo når at blive kolde, inden vi kommer igang med dem.

Øllene fejler absolut ingenting

Men maden skal jo testes, så jeg kaster mig først over de ølpølser, vi har bestilt. De er heldigvis rigtig gode, og den dertilhørende dijonnaise til at dyppe i er også god. Ølpølser er bare noget, man skal have, når man sidder og drikker en god øl, så de her må siges at være et must have på menukortet.

Gode ølpølser og rigtig fin dijondip til

Vi går fra ølpølser til en tatar. Her har man prøvet at være kreativ og valgt at rive en gravad æggeblomme udover retten. Det giver en fin wowfaktor, men udeblivelsen af en rigtig æggeblomme betyder desværre, at denne tatar kommer til at mangle et cremet element. Det er faktisk superærgerligt, for selvom retten måske for mig er lidt underkrydret, så har den en rigtig god syre og det klæder den virkelig godt. Jeg vil ønske, at man havde taget den gode dijonnaise fra ølpølserne og kommet den på tallerkenen. Så havde man nemlig haft den her fedme og cremethed, som tataren skriger efter.

Vi kommer ikke helt i mål med denne tatar.

Flere af retterne på menukortet er uden kød, og selvom jeg er en kødmand, så kan jeg godt finde glæden i at spise grøntsager, når de er lavet godt. Så vi vælger også at afprøve både bagt blomkål og grillet kål. Der er godt med bid i kålet og den brunede smør passer bare så godt til. Der står også at der skal være kapers med til kålretten, men dem har vi lidt svært ved at finde – desværre. Skulle jeg komme med et stort ønske så havde det virkelig klædt kålene at have noget sprødt drysset henover. Måske nogle ristede eller røgede nødder kunne have været virkelig godt. Vi får også et bagt blomkål – altså et helt blomkålshoved, som måske lige er i overkanten til to personer. Selve blomkålet er godt tilberedt og har en fin sauce til. Ifølge menukortet så skulle det være en ostesauce, men smagen af ost udebliver lidt her, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da saucen bare fungerer rigtig fint i denne ret.

Grillet kål med brunet smør. Det holder altid.
Rigeligt blomkål og rigtig god sauce til.

På menukortet finder vi også en kulmule, så den bliver også bestilt. Det første, som springer en i øjnene, er rettens størrelse, som selv for en deleret at være er ret stor. Vi får altså den voksne udgave. Heldigvis er fisken flot tilberedt, og det er svært at sætte en finger på den. Krydringen og smagen sidder hvor den skal. Den ølbraiserede fennikel til passer også godt til retten, så det kan sagtens anbefales.

Flot tilberedt kulmule.

Dagens nok bedste ret er pale ale polentaen. Det er den cremede slags polenta og er lidt spicy (chipotle), men ikke brændende ubehagelig. Den har en lækker smag af øl og det løfter bare hele smagen i retten. Svampene passer godt til, og det er en ret, jeg kan spise igen og igen.

Pale Ale polenta – opskriften sender i bare 🙂

Vi lukker dagen med en dessert, som vi sjovt nok også vælger at dele. På Anarkists menukort finder man to forskellige. En flødebolle fra Summerbird og en ølis med ale, brød og rabarber. Vi bliver hurtigt enige om at springe flødebollen over, for selvom jeg er stor fan af Summerbird, så lyder en ølis bare sjovere. Igen oplever vi desværre ventetid, hvilket jeg slet ikke forstår, for det burde bare være tre færdiglavede ting, der skal lægges på en tallerken, og så serveres. Desserten er dog hæderlig og ventetiden værd. Godt nok er det lidt specielt med ølis, men det fungerer fint sammen med det søde brød og de syrlige rabarber.

Is med øl, rabarber og brød.

Tilbage sidder man ret mæt og undrer sig over, at det skulle tage så lang tid at servere disse retter. Da det er deleretter, burde de blive serveret løbende som de blev færdige, så man kunne komme igang med at deles om dem. Det håber jeg, køkkenet får øjnene op for.

Dommen: Kommet for at blive

Øl og mad passer bare rigtig godt sammen, så jeg tror, at Anarkist er kommet for at blive. Til trods for nogle svipsere, så tror jeg, det blot handler om, at både personale og køkken skal falde til i de nye rammer og finde deres sted. Personalet virker flinke og imødekommende. Eftersom de kalder stedet for et “beer and foodlab”, må jeg gå ud fra, at vi på sigt kommer til at se en udvikling i antal og kvalitet i retter og generelt i køkkenet. Den nuværende status bærer som sagt præg af, at stedet er nyt og personalets viden og erfaring om menukort og sammensætningen med øl nok kommer på sigt. Jeg synes i hvert fald, at de viser gode takter – og så smager øllet jo ret godt, så ventetiden på maden giver blot anledning til en omgang mere.

Udsigt til tappehalen

Åbningstider

Man – Torsdag 15.00 – 23.00
Fre – Lørdag  12.00 – 02.00
Søndag 12.00 – 23.00

8 timers festivalstemning: Bas under Byens Bro vender tilbage

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Bas Under Buen har tidligere gæstet Odense. I 2018 bliver det afløst af den nye bas-fetival Bas Under Byens Bro. Arkivfoto
Bas Under Buen har tidligere gæstet Odense. I 2018 bliver det afløst af den nye bas-fetival Bas Under Byens Bro. Arkivfoto

Er I klar til et basbrag?

På lørdag den 20. juli kommer pladsen foran Byens Bro på Østre Stationsvej til at summe af pumpende rytmer.

Pladsen bliver nemlig for andet år i træk indtaget af Bas Under Byens Bro og omdannet til en festivalplads med otte timers musikalsk underholdning i velkendte bas-genrer som Garage, G-house, Dubstep, Reggae, Dub, Grime, Trap og Drum og Bass.

Sidste år var en kæmpe succes, så arrangørerne Tine Nyland, Daniel Møller, Amin Safari og Rasmus Rudbæk har store forventninger til lørdag.

Med økonomisk hjælp støtte fra Odense Musikudvalg, Albani og Generator, står de klar til at give odenseanerne det basfix, de har hungret efter siden sidste år.

Årets artister

Odenses fedeste rave lister i år et musikalsk setup, der er klar til at sende euforien til nye højder.

Nonsens, Lisa Fosmark, Dieko, Natasja Califano, Aliens In Denmark, Mass F, Anders Vincent, Jesus Kristus Lydsystem og Dr. Love står alle klar på lørdag til at brage igennem lydmuren under Byens Bro.

Under koncerterne står Generator for kolde drikkevarer, og en række madboder for at stille sulten.

Hele arrangementet er GRATIS, men der opfordres til at købe mad og drikke på pladsen, så Bas Under Byens Bro kan fortsætte baskoncerterne de næste mange år.

Afterparty i Storms Pakhus

Når sidste kunstner har takket af på scenen, fortsætter festen til et kæmpe afterparty.

I samarbejde med Storms Pakhus, hvor festlighederne finder sted, og Generator, inviteres alle baselskere til officielt afterparty med gratis entré.

Bas-connoisseur og DJ Mass F står for tunge bastoner, så find de ordentlige sko frem, og kom med til et pumpende afterparty, hvor der bliver sat skub i dansegulvet.

Pakhuset holder åbent for baselskere mellem kl. 23.00 og 02.00.

Hvad: Bas Under Byens Bro
Hvor: Byens Bro v. Musikhuset Posten
Hvornår: Lørdag den 20. juli kl. 15.00 – 23.00
Pris: Gratis

Fynske øl på abonnement: BarMalt åbner snart i Odense

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Der er ingen tvivl om, at sol og sommer i manges optik går hånd i hånd med dejlige, kolde øl.

Derfor er det meget belejligt, at det fynske ølhus BarMalt den 31. august for første gang slår dørene op i Vestergade 60.

Det fejrer de med en åbningsfest, du ikke vil gå glip af – hvis du har smag for øl.

“Vi starter ud kl. 20 med en times gratis fadøl, hvor vi håber, at folk kan nå at få smagt på nogle forskellige øl.

Vi ved allerede nu, at der er en del ølentusiaster, der glæder sig, og vi håber at se mange af dem.

Det bliver festlig aften med en masse god øl – det er jo aldrig dårligt,” fortæller Danny Døssing Berntsen, der er stifter og ejer af det kommende BarMalt.

De forskellige fynske bryggerier sørger for spændende varianter på hanerne til åbningsfesten, og der vil være noget til enhver smag.

Et moderne ølhus

BarMalt bliver for dig, der værdsætter godt fynsk øl, og for alle de fynske bryggerier, der har viet deres liv til øllet, så at sige: for at glæde ølelskeres ganer.

Vestfyen er hovedsamarbejdspartnere, og derudover kan du også finde blandt andet Albani og Eventyrligt Øl på hanerne.

“I BarMalt kan konkurrenterne samarbejde og alles øl er på vores haner, eller i vores køleskab. Alle er repræsenteret og alle kan være med; så længe det er fynsk,” siger Danny.

Nu ønsker Danny at vie sit liv til at hjælpe med at sprede glæden og samle odenseanerne i hyggelige rammer, hvor man sammen kan nyde de fynske specialiteter.

Intet mindre end 14 haner med fynske stoltheder samt mere end 100 specialøl på flaske står klar til at slukke din tørst.

Øllet kommer helt sikkert til sin ret i de omgivelser, Danny har skabt i BarMalt, der både er eksklusivt, råt og stilfuldt på én og samme tid.

Det er med sikkerhed noget, Odense ikke før har set.

Mere end bare nydelse

Udover fynske øl i stride strømme, så kan du på BarMalt glæde dig til en række events, hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er: fynsk øl.

Danny vil nemlig, udover hyggen og nydelsen ved at drikke øl sammen, skabe en ølkultur hvor alle kan deltage.

Dette bliver for eksempel i form af ølsmagninger, lanceringer, foredrag og hvad der ellers gærer og bobler blandt ølentusiaster og -elskere.

Der er, som du nok kan høre, godt gang i Dannys idégryde, og vi glæder os til at følge med på sidelinjen.

Et genialt abonnement

For at booste lysten til at være øl-social, har BarMalt også et andet koncept i ærmet.

Nemlig med lanceringen af et øl-abonnement, hvor du hver eneste dag kan komme forbi og få én øl.

For 99 kr. om måneden kan du vælge mellem de øl, der har en maxværdi af 45 kr, mens du for 149 kr. om måneden kan vælge mellem dem, der har en maxværdi af 75 kr.

… Og det var altså hver dag.

“Der er ingen skjulte ting i det, vi vil bare gerne have folk til at få øjnene op for, hvor hyggeligt et sted BarMalt er, og forhåbentlig har de også lyst til at blive hængene efter den ene øl.

Det er så billigt, at en del af markedsføringsbudgettet går til det, men vi synes selv det er helt genialt,” fortæller Danny.

Med det store abonnement kan du få en øl hver eneste dag i måneden og spare op mod (hold godt fast!) 2000 kr.

… Afhængig af hvor tørstig og flittig, du er.

Du kan allerede nu skrive dig op til abonnement her

De første 100 der opretter et abonnement vil blive inviteret til en helt ekstraordinær pre-opening den 30. august.

Har kan man være med til indvie det fynske ølhus som de állerførste dagen inden den officielle åbningsfest.

Der vil her være grillpølser og fri fadøl i to timer – mere information følger til de første 100 heldige abonnenter.

To oplevelser – ét sted

Ølhuset rummer to barer på henholdsvis første og anden sal i Vestergade 30.

De to barer byder på to forskellige oplevelser, alt efter hvilket humør du og dine venner er i.

På første sal kan du opleve en rå, industriel bar med 12 spændende ølhaner.

“Det bliver en klassisk moderne ølbar på første sal med metrofliser og graffiti på væggene med Fyn som tema.

Der er store lyse vinduer, og minder på ingen måde om et gammelt værtshus,” fortæller Danny.

Hvis du er i et mere eksklusivt humør, kan du tage trappen op til anden sal, hvor der selvfølgelig stadig er en overflod af fynske skønheder at vælge imellem.

Den internationale atmosfære, der er på anden sal, bliver torsdag til lørdag efter kl. 22 lavet om fra eksklusiv hyggekrog til klassisk barstemning med lyden af shakere, cocktails, sjusser.

Derudover får musikken et nøk, så der kan bydes op til en svingom på dansegulvet.

Der er ingen tvivl om, at BarMalt ølhusét for dig, uanset hvad du er til, så længe du deler kærligheden for fynsk øl.

Du kan følge med hos BarMalt lige her.

Hvad: Åbningsfest på BarMalt
Hvornår: Lørdag d. 31. august, 20-03
Hvor: Vestergade 60

Premiere på Løvernes Konge: Her er vores dom

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

I år er det 25 år siden, at én af Disneys mest legendariske film kom til verden.

Nærmere bestemt i Afrika på Kongeklippen, hvor historien om en majestætisk løvefamilie udspiller sig.

Vi taler selvfølgelig om Løvernes Konge, der fik dansk premiere d. 18 november 1994.

Dengang solgte filmen mere end 1 mio. biografbilletter.

Gennem de seneste par år har Walt Disney Pictures valgt at gå all-in på at genskabe de ikoniske film, der stadig den dag i dag har fans i alle aldre og størrelser.

Dette er blandt andet sket med Skønheden og Udyret, Aladdin og Junglebogen.

I dag blev det så premieretid for – vel nok den mest berømte af dem alle – Løvernes Konge.

Der er slet ingen tvivl om, at netop denne film har stået højt på ønskelisten over de nye film. En Disney-film, der vel bare bliver bedre og bedre for hver eneste gang, du ser den.

Derfor var det også med stor forventning, at vi i dag lagde os tilrette i biografsæderne.

Den perfekte start

Noget, som en inkarneret Disney-fan sjældent finder sig i, er hvis der rodes alt for meget ved den originale historie.

Derfor starter filmen selvfølgelig også med: Naaaaaaaaahhhhhh tewhenyaaaaaa babadeee tiwawaaa!

Man er heller ikke mange sekunder inde i filmen, før man imponeres over de nærmest overrealistiske savannedyr, der nærmer sig Kongeklippen.

Faktisk er det nærmest som at se en naturdokumentar – og næsten umuligt at kende de animerede dyr fra den ægte vare … indtil de begynder at tale.

En del man lige skulle vænne sig til.

Men den computerskabte realisme er til gengæld et element, som tegnefilmen fra 1994 på ingen måde kan måle sig med.

Well done, Disney.

Sådan er 2019-udgaven

Berettermodellen følger trofast med i filmens udvikling og med det var vi jo også forberedte på, at århundredets familieforræderi nærmede sig med hastige … klove.

Den hjerteskærende scene efter gnuflugten, hvor Simba finder sin far død, er vel nærmest på (sørgelig) linje med Titanic-scenen med Jack og Rose, der tager afsked.

Scenen i den nye Løvernes Konge fulgte næsten 1:1 med originalen … men på grund af det ufatteligt realistiske set-up var oplevelsen altså også en anden.

I en tegnefilm kan man gøre, hvad man vil. Fantastien kan plante store følelser, vindende personlighed og rumme urealistisk dyre-mimik; det kan en naturrealistisk animation ikke.

Animatorerne havde alligevel forbarmet sig og givet Simba våde øjne – og det satte sig da også i vores.

Små overraskelser undervejs

Løvernes Konge er tilladt for børn over 11 år, og det satte da også vores tanker i gang om, hvorvidt denne udgave skulle være mere uhyggelig end den originale.

Er det igen realismen, der spiller én et puds?

Svaret til det må være, at: Nej, den er ikke mere uhyggelig. Men ja, realismen har noget at sige.

Men: Har man før set tegnefilmen, så skulle der altså ikke være noget at frygte i forhold til at se animationsfilmen. Den er fuldstændig forudsigelig.

Lykkeligvis var den dog også krydret med nye og moderne elementer, sådan at der stadig var små overraskelser undervejs.

Filmen var generelt noget mere “voksen”, så diskussionerne om familieforhold og de gode budskaber brændte ekstra igennem.

De barnlige udtryk var næsten elimineret, hvilket nok både siger noget om tiden, og at børn i dag er vant til et noget mere udtryksfuldt sprog, end man var for 25 år siden.

Humoren og selvironien var også skruet op til et nyt niveau.

Som eksempel, da Simba, Timon og Pumba afsluttede den nye udgave af Hakuna Matata, hvor Timon måtte bede Simba om at stoppe med at synge:

“You’ve grown 200 pounds since we started!”

En flot tribute til originalen

Alt i alt har den nye Løvernes Konge altså fat i noget rigtig godt, der både rummer den originale historie og udviklen inden for filmteknikken.

Men netop derfor har snakken da også gået på, om den verdensberømte animationsfilm mon kunne formå at bevare sin autencitet og originalitet – og ikke bare være et led i et pengemaskineri?

Oprindeligt blev Løvernes Konge jo produceret af Disneys “B-hold” af animatorer. A-holdet var nemlig travlt beskæftiget med at producere Pocahontas, som var den helt store satsning.

I vores øjne er der ingen tvivl om hvilken udgave, der er den rigtige. Animationsfilmen kan vel bedst beskrives som et hardcore tributeband, der ved præcis hvad de laver – og hvad, de skal leve op til.

Dermed ikke sagt, at den ikke er en fuldstændig fantastisk reminder om den uerstattelige historie, der uden tvivl er en biografbillet værdig.

Vi ser i hvert fald gerne denne udgave igen. Og igen.