Gastromand anmelder Under Lindetræet: Det er solidt håndværk

Skrevet af: Daniel Sløk Nielsen
Rødtunge og trøffel
Rødtunge og trøffel

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense

Nærmest midt i al Odenses byggerod ligger Restaurant Under Lindetræet.

Her i H.C. Andersens højborg er tiden gået i stå, og i et gammelt bindingsværkshus er kærligheden til klassisk fransk gourmet velbevaret.

Der er roligt i restauranten, da vi ankommer, og belysningen i lokalet er dæmpet. Snakken ved bordene er lav, så støj og larm er ikke noget, som forekommer her.

Bordene står tæt, så selv med få gæster virker restauranten godt befolket. Jeg har glædet mig til igen at besøge Under Lindetræet, og mine forventninger er også høje. I aften skal vi igennem den store eventyrmenu; 6 retter og gode vine. Det tegner godt!

En eventyraften

Der går ikke lang tid fra at vi har sat os til rette ved det anviste bord, før vi får første servering. Normalt er jeg ikke til fisk og skaldyr, og jeg kigger derfor lidt modvilligt på et lille stykke multe, som serveres på en meget stor isterning.

Dette er den første af tre appetizers. Jeg er sulten, så jeg hapser fisken i mig, og den er faktisk ikke, hvad jeg forventede. Smagen er behagelig, konsistensen kødfuld, og det er ikke skræmmende, når man nu er lidt kræsen omkring fisk.

De to øvrige appetizers er henholdsvis et letrøget vagtelæg og et hjemmelavet knækbrød med rygeostcreme. Alle tre retter passer virkelig godt sammen i smagene og kunne sagtens have været en samlet ret.

Jeg forstår nu godt hvorfor at tingene koster lidt i denne restaurant – det smager virkelig godt! Det hele glider ned med et godt glas bobler, og så er vi ligesom i gang med aftenen.

Caviar og aspargeskartoffel

Forkæles med eksklusive råvarer

Det er ikke længe, vi får lov at sulte, for ret hurtigt bliver næste ret serveret. Endnu en gang skal vi forkæles med de eksklusive råvarer, da turen nu er kommet til caviar. På papiret en simpel ret med aspargeskartoffel, malt-tuille og caviar, men simpelt kan også være utrolig velsmagende. Anretningen er proportioneret godt, med en fin mængde caviar. Det bliver endnu en tommelfinger op herfra.

Taskekrabbe

Efter en meget delikat og lille ret får vi nu serveret taskekrabbe. Retten ser imponerende ud, og portionen er overvældende stor. Min medspiser virker rigtig tilfreds her, og endnu en gang bliver der serveret en dejlig vin til maden.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke spiser op. Taskekrabbe bliver nok ikke min nye favorit, men det er nok bare mine smagsløg, den er gal med. Tallerkenen overfor min er i hvert fald tom.

Alt bliver bare bedre med trøfler

Den næste ret er rødtunge og minsandten trøffel – alt bliver bare bedre med trøffel! Denne ret er ingen undtagelse. Trøflen høvles henover retten ved bordet, og et venligt ”Lidt mer’” til tjeneren giver da også et par ekstra skiver på retten.

Fisken smager skønt, den flager helt som den skal, og trøflen giver lige det sidste pift. En smuk galette af selleri og krydderurter udgør tilpas garniture til retten og det hele ligger på en rigtig velsmagende fiskefumé (sauce).

Dejlig Pinot
Brisler

Med al fisken veloverstået er det tid til at komme en tur på landjorden og prøve noget andet. Nu skal vi ha’ brisler, hasselnødder og persillerod.

Effekter med røg

Med brisler er her igen tale om en råvare, du ikke lige støder på hver dag, og i øvrigt en råvare, som godt kan dele vandene. Brislerne får vi serveret i et lille glas med røg. Effekten med røg falmer lidt, da glasset er meget lille. Det er lidt en skam, eftersom det kunne have givet en god wow-effekt.

Men selvom røgen fra glasset er minimal, kan den sagtens smages, og paneringen rundt om gør kun retten bedre. Brislerne smelter inde i munden, og hasselnødderne giver noget ekstra til smagen.

De kunne godt være mere ristede til min smag. Til gengæld er tilberedningen af den høbagte persillerod også lige i skabet. Hele retten emmer simpelthen af velsmag, og den er en af aftenens favoritter.

Perlehøne

Inden desserten skal vi have endnu en hovedret. Det er perlehøne som byder på en lille overraskelse – den er nemlig farseret. Til retten får vi serveret en glas Barolo, og den er virkelig god – som i, eminent! Til perlehønen er der majs i forskellige afskygninger. Popcorn må siges at være en gimmick, men smagene og især saucen er lækker.

Bragende Barolo

Følger gæsternes tempo

Efter fem retter og appetizers kan vi lige holde en lille pause inden desserten, hvilket passer mig fint. Det er rart at se, at personalet følger gæstens tempo, så man ikke føler sig skyndt på.

Aftenens dessert er med hindbær i centrum. Knivskarpt anrettet og gode sammensatte smage gør denne ret til et rigtig fint punktum. Det eneste, jeg kunne savne er lidt mere crunch end hvid krystalliseret chokolade. Til gengæld er det sjældent, at jeg får så fløjlsblød en sorbet.

Aftenens dessert

Aftenen skal naturligvis sluttes af med kaffe, som laves og serveres ved bordet. Hertil bliver vi præsenteret for et udvalg af petit fours. Eftersom jeg ikke har nogen stopknap, så skal alle seks forskellige jo smages.

Petit fours til kaffen

Kvalitet koster

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Under Lindetræet ikke ligger i den billige ende af prisskalaen, og det tror jeg heller ikke er meningen. Kvalitetsråvarer koster, og det gør godt håndværk naturligvis også. Når man så sammensætter en så ambitiøs menu med så mange dyre ting på menukortet, så løber det op. Jeg vil dog mene, at det er pengene værd.

Hvis du ikke ønsker at bruge alle børnepengene på en restauranttur, så kan mindre nu også gøre det – du kan nemlig sagtens ”nøjes” med 4 retter (du får stadig de fabelagtige brisler), eller du kan afprøve den rigtigt lækre brunch, Under Lindetræet tilbyder i weekenderne.

For mit vedkommende var det skønt at opleve, hvor godt, Under Lindetræet havde sammensat vinmenuen til retterne. Maden var god, men vinene var særdeles gode og parret perfekt efter min smag.

Når jeg så tilmed kan ane en lille rød tråd med anisnoter gennem flere af retterne så forstår jeg igen, hvordan der ligger tanker og håndværk bag hver tallerken, der serveres.

Restauranter som Under Lindetræet er nærmest institutioner i Odense, og jeg håber, de består i mange år. For selvom der måske ikke er det store fokus på innovation, så er der til gengæld stort fokus på gæsten, håndværket og den enkelte råvare, og det er grundlaget for en fantastisk aften.