MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gastromand anmelder Molotov: Burgere og cocktails er et stærkt koncept

Af Daniel Sløk Nielsen
Molotov - Burgers & Cocktails.
Molotov - Burgers & Cocktails.

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense

Molotov er bare endnu et af de mange nye spisesteder, som popper op i Odense for tiden. Konceptet er knivskarpt – gode burgere og cocktails.

Udsigt til Gråbrødre Plads

Fra gaden ser man øjeblikkeligt det store neonskilt med teksten Molotov, som er placeret henover baren. Tankerne ledes hurtigt hen på 80-erklassikeren Cocktail med Tom Cruise i hovedrollen.

Det er dog ikke ham, vi finder bag baren, og det er uvist, om personalet på samme måde kan jonglere med shakere og flasker. Det må vi se en anden gang.

Burgerbaren ligger tæt på hjertet af Odense – ved siden af Café Kræz.

God menu til pengene.

Cozy stemning og sjove detaljer

Vi lægger lynhurtigt mærke til den store Coca Cola-automat, da vi træder indenfor. Det er dog ikke en funktionel automat, men en dør; rigtig skæg detalje.

Vi oplever også en enkel og rustik indretning med en dæmpet belysning og lidt hygge fra nogle levende lys på bordene.

Enkeltheden skinner også igennem, når menukortet gennemkigges, men det vender vi tilbage til om lidt.

Konceptet er simpelt: Bestil i baren, og mad og drikke bliver serveret ved dit bord. Jeg vil umiddelbart vurdere, at der er plads til 20-30 mennesker, men rammer vi 30, så tror jeg, at både køkkenet og pladsen bliver presset.

Det er svært at gætte, men det er faktisk en hemmelig dør.

Vi får hurtigt placeret os på ved vinduet og går i gang med at studere menukortet.

Som nævnt tidligere, så er det ret tydeligt, at man prøver at holde tingene enkle på Molotov.

Der er fire burgere at vælge imellem, og pommes frites er eneste mulige tilbehør. Valget falder på en klassisk cheeseburger, en Dr. disrespect (dobbelt cheeseburger) og nogle fritter.

Hertil bestiller vi en jordbærmilkshake og en The Heff (cocktail). Det er ikke fordi, vi skal vente vanvittig længe på noget, men det skal også siges, at vi er nogle af de første gæster på stedet. Maden bliver serveret på en metalbakke, og vi kaster os straks over den.

Sprøde fritter med husets krydderi.

Snaskede burgere og sprøde cocktails

Fritterne er gode og sprøde, omend krydringen var på den voldsomme side. Min medspiser er i hvert fald ikke helt oppe at ringe over den.

De to mayoer, vi får med, er ganske fine. Den almindelige mayo er ja, almindelig, og den anden, spicy mayo er god og stærk dog uden at overdøve smagen af fritterne.

Alt i alt fint nok, men måske er portionen af dip lige klein nok.

Nuvel, det er jo egentligt burgerne, Molotov skal sælge sig på. Og fra det øjeblik, jeg sætter tænderne i min burger, føles det godt.

Kødet er stegt perfekt og smager virkelig af noget. Det skinner igennem, at holdet bag har forsøgt at få de få ingredienser i burgeren til at gå op i en højere enhed – og det lykkes altså ret godt.

Selve bollen er dejlig blød og tilpas ristet og er med til at give den snaskede oplevelse, en god burger giver. Det eneste i burgeren, jeg sagtens kunne undvære, er salaten.

Den bliver alligevel ret hurtigt smattet og smagsløs. Udskift salaten med bacon, og så er jeg fast kunde for life!

Med styr på den ene del af konceptet, nemlig burgerne, så kunne man jo fristes til at tro, at den anden del – cocktailsene – ville lide under manglende opmærksomhed.

Det synes jeg dog ikke er tilfældet. Selve stemningen bærer også præg af, at vi netop er i en cocktailbar.

Dunkel belysning og (ret høj) musik pumper ud i lokalet. Cocktailkortet er ikke specielt omfattende, men der er stadig noget for enhver smag.

Eftersom jeg gerne tit vil prøve noget nyt, spørger jeg også, om bartenderen kan anbefale noget.

Jeg ender med en The Heff, som jeg nemt kunne have drukket mange flere af, hvis det nu ikke var fordi, det var en tidlig onsdag aften, og jeg ikke havde fri dagen efter.

Jeg tænker dog, at jeg en anden dag føler mig nødsaget til at udforske det cocktailkort noget mere.

Dejlig lyserød bøf. Perfekt stegt.

Dommen

Hvad er så dommen? Ja, jeg synes altså Molotov rammer den meget godt. Det hele hænger godt sammen, både priser og det, som serveres. Jeg er i hvert fald fan af lækker, mættende mad og sprøde cocktails.

Det hele er holdt simpelt, man farer ikke vild i menukortet, og det er ligeledes tydeligt, at folkene bag har prøvet at gøre konceptet nemt for alle, både gæster og ansatte.

Simpelt måske, men det virker!

 

 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien