Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt koncept: Få et gratis portrætbillede med dit kæledyr til Dyrenes Dag

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Hvis du har et kæledyr, så er der jo ingen tvivl om, hvem dit hjerte tilhører.

Du har sikkert mange billeder af dit kæledyr på mobilen, men hvad med at få taget et ægte professionelt portrætbillede af dig og dit yndlingsdyr af en professionel fotograf?

Søndag den 9. februar inviterer Plantorama i Odense alle interesserede til Dyrenes Dag.

Her er en fotograf klar til at stille skarpt på dig og dit kæledyr, og en række forskellige dyreforeninger stiller op med eksperter, der giver gode råd om pasning og pleje af kæledyr.

Det skriver Plantorama i en pressemeddelelse. Og her på MigogOdense ved vi jo, at vores læsere elsker dyr.

Kæledyr bliver jo altid en del af familien, så vi ønsker alle at de trives, så vi kan beholde dem i mange år.

Det kan desværre være svært at kende de gode råd fra dårlige, så derfor kan man komme til Dyrenes Dag, og få de bedste ekspertråd,” siger Brian Nissen, der er centerchef i Plantorama i Odense.

Jydsk Racekatte Klub, Dansk Tamilder Klub, Dansk Marsvine Forening, Uglernes Verden, Betinies Huler med Afrikanske Pindsvind, Sugar Gliders og Tenrec, Kanintossen, Nordisk Herptologisk Forening og De Samvirkende Fynske Kaninavlere stiller med lokale eksperter, der i dagens anledning også medbringer deres egne dyr.

Få en orkidé til orkidémarked

Plantorama i Odense byder også på orkidémarked i samme weekend, hvor Dansk Orchide Klub demonstrerer, hvad der skal til for at opnå de bedste resultater med orkidédyrkningen.

“Hvis man kigger forbi, og finder ud af, at orkidédyrkning kunne være spændende at fordybe sig i, kan man melde sig ind i Dansk Orchide Klub, og så kvitterer vi med en gratis orkidé, siger Jan Hrolv Larsen, der er formand for Dansk Orchide Klub.

Dyrenes Dag afholdes i Plantorama på Risingsvej i Odense søndag den 9. februar fra klokken 9.00, hvor der gives 25 procent rabat på alle dyreartikler.

Orkidémarked afholdes i Plantorama på Risingsvej i Odense lørdag den 8. og søndag den 9. februar fra klokken 9.00, hvor der gives 25 procent rabat på alle orkidéer.

Del artikel

Andre læser også