Genialt tilbud: Tag en tur på skøjtebanen og kom gratis ind på Proud Mary Pub

Efter en succesfuld jul med masser af liv og glade gæster på isen er Odense Skøjtebane nu klar med nye, målrettede oplevelser for unge – både skoleelever og studerende.
For eksempel kan man nu rykke idrætstimen ud på isen og give klassen en anderledes og sjov fælles oplevelse.
Odense Skøjtebane er nemlig klar med en helt særlig skolepris.

Normalt koster entré inkl. leje af skøjter 60 kroner, men skoleklasser kan komme på isen for kun 35 kroner pr. elev, når der bookes en fælles tid på banen.
Her har skoler mulighed for at booke skøjtetid om formiddagen ( alle hverdage mellem kl. 10.00 – 13.00) uden for den almindelige åbningstid, som er mandag–fredag kl. 14.00–21.00 samt kl. 10.00–21.00 lørdag og søndag.
Skoler og klasser kan booke skøjtetid her: https://www.iceevent.dk/skoleskoejtning/
Gratis entré og drikkevarer
Er du studerende, har Odense Skøjtebane også en helt særlig oplevelse til dig. Vis dit studiekort, når du køber en almindelig entrébillet til skøjtebanen (60 kroner), og få en voucher, der kan kickstarte enhver bytur.
Med billetten får du nemlig gratis adgang til enten Proud Mary, Butchers eller Vintapper.
Voucheren giver desuden én øl, sjus eller sodavand i baren. Billetten giver gratis entré til gå-i-by-stederne før midnat og kortet gælder fra uge 1 til 7.