Gentager stor succes: Joey Moe holder igen intimkoncert i Odense-kirke
Normalt kender vi ham fra de store scener og festivaler i hele landet.
Men til januar drager Joey Moe ud på en turné, hvor han både skruer ned for tempoet og antallet af bandmedlemmer.
Men det bliver ikke en hvilken som helst turné.
Han har nemlig valgt at optræde i diverse kirker rundt omkring i landet med en akustisk koncert.
Tidligere i år besøgte Joey Moe Ansgars Kirke her i Odense med stor succes, hvor kirken var proppet til bristepunktet og hvor den den musikalske oplevelse fik lov at være i fokus i guddommelige omgivelser.
I januar er det igen Ansgars Kirke, der får stjernebesøg.
Ser en anden side af sangeren
Søndag d. 19. januar 2020 klokken 20.00 kommer Joey Moe forbi.
Når han genfortolker sine store popsange til de akustiske koncerter, er det en ny side af den populære sanger, der åbenbares.
Publikum kan opleve, hvordan sangene og hans stærke vokal folder sig ud og åbner op for nye stemninger og fortolkninger.
Joey Moe er kendt for store hits som “Smukkest på en søndag”, “Million” og “Yo Yo”.
Billetterne koster 295 kr.
Du kan købe billetter her.