Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Givskud guider: Tag på Tinderbox fredag og vind de mærkeligste præmier

Af Christina Frederiksen

Stjerner er der nok af på årets Tinderbox.

Og selvfølgelig skal du se Red Hot Chili Peppers, Maroon 5, Armin Van Buuren, Tobias Rahim, George Ezra, Minds of 99 og alle de andre.

Det giver sig selv.

Men programmet er fyldt med en masse andre navne, der bestemt også er et kig og et lyt værd.

Og hvem er mere oplagt til at guide dig igennem programmet og komme med tips til alt det, du heller ikke må gå glip af end MigogOdenses anmelder Morten Givskud!

Hver dag under Tinderbox får du her på MigogOdense Morten Givskuds anbefalinger til en fed dag på Tinderbox.

Vi kalder det Givskud guider, og herunder giver han dig sine tips til fredagens program.

God fornøjelse og have en fantastisk festival!

Det skæve

Moonshine klokken 13.45.

Moonshine har gennem årene vist sig at være stedet, hvor de små skæve indslag får lov at blomstre, og dette år er ingen undtagelse. Showmen, ved Erling og Rasmus, vil være til stede med deres fantastiske show, Lykkehjulet Live, og efter sidste års store succes samme sted, er forventningerne til et godt show høje.

Forvent et show, der bidrager til en festlig stemning, og hvor chancen for at vinde mærkelige præmier, aldrig har været større!

Det overraskende

Blå scene klokken 16.15. 

Nu kommer en af dansk musikscenes store overraskelser på blå scene, ikke fordi man ikke ved, at hans musik er god, men mere på grund af det genreskift han lavede.

Hans Philip mestrer som få at lave succesfuld R&B, men var i mange år med til at definere den danske hiphopscene som rapper i duoen Ukendt Kunstner. 

Forvent en knivskarp rapper, der synger følsom R&B-sange med et lyrisk fokus, som Ukendt Kunstner var kendetegnet ved.

Det hemmelige

Teltscenen klokken 19.15.

Teltscenen får besøg af en mystisk maskeret rapper med kufferten fuld af pulserende elektroniske beats blandet med den perfekte rap.

D1MAs karriere er skudt afsted som en raket, og bag maskeringen gemmer sig et talent, der har skaffet ham svimlende 25 millioner streams alene på Spotify, og lidt over en halv million månedlige lyttere samme sted. 

Forvent ikke at D1MA afslører sin identitet, men man ved aldrig.

Del artikel

Andre læser også