Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glem Google: Nu kan du se dit hus i Odense på en helt ny måde

Af Michael Qureshi
Foto: Mads Peter Veiby
Foto: Mads Peter Veiby

Har du tidligere leget med at finde dit hus online?

Eller den gade hvor din lejlighed ligger i på Google Maps eller Google Earth?

Så ved du også, at der kan være sket meget, siden Google sidst tog billeder henover dit hus. Der er trods alt en del kvadratmeter, der skal dækkes på hele kloden.

Men nu kan vi i Danmark se vores hus eller ejendomskompleks på en helt anden måde end tidligere.

Danmark er nemlig  det første land i verden, der udstiller 1,3 mio. såkaldte skråfotos som et frit landsdækkende datasæt.

Skråfotos kan skabe værdi for mange brancher

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har produceret de landsdækkende skråfotos som en del af forvaltningsgrundlaget til de nye ejendomsvurderinger, men skråfotos vil kunne skabe værdi i mange sammenhænge:

”Landsdækkende skråfotos kan blive et værdifuldt redskab for mange grene af den offentlige forvaltning, men der er også store potentialer for brugen af skråfotos i den private sektor.

Derfor har vi prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere frit kan hente og anvende dem uden begrænsninger,” siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.

Så hvis du skal ud til en adresse, du ikke er stødt på tidligere i Odense, så kan du nu også bedre tjekke de helt opdaterede fotos via det nye system.

Skråfotos giver bedre overblik   

De nye data vil typisk kunne bruges af kommunale sagsbehandlere indenfor eksempelvis lokalplaner eller byggesager, hvor det er nødvendigt at kunne se siderne af en bygning for at kunne træffe en afgørelse.

”Helt grundlæggende giver skråfotos mulighed for, at de forskellige myndigheder kan få et bedre og mere rummeligt overblik over, hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk.

Det betyder, at mange opgaver vil kunne løses hurtigere og mere effektivt,” siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

På samme måde kan ejendomsmæglere fremover give potentielle købere et bedre overblik over de huse, som de har til salg.

Du kan se om dit hus/ejendomskompleks er med lige her

Fakta

  • Skråfotos er flyfotos, som afbilleder jordoverfladen ”set skråt ovenfra”, så man kan se facader på bygninger mv. fra alle fire verdenshjørner.
  • I alt er der taget 1,3 millioner skråfotos for at dække hele Danmark.
  • Fotografering og produktion af skråfotos har stået på i 2017 hhv. i 2018.
  • Der vil blive indsamlet et nyt sæt skråfotos i 2019.
  • Link til skråfotovieweren skraafoto.kortforsyningen.dk

Del artikel

Andre læser også